Filosofiske menneskesyn: en oversigt

Mennesket = spaltet i sjæl og legeme, svarende til skellet mellem ideer og fænomener.

Sjælen og ideerne er det vigtigste.

Kristendommen:

Mennesket er spaltet i sjæl og krop, svarende til skellet mellem himmelsk (+værdier) og jordisk (-værdier).

Sjælen/det himmelske er det vigtigste.

Descartes (1596-1650):

Mennesket er spaltet i tænkning/bevidsthed (”res cogitans”) og udstrækning/krop (”res extensa”).

Kroppen fungerer automatisk som en maskine. Tænkning/bevidsthed er vigtigst: ”Cogito, ergo sum”.

Kant (1724-1804):

Mennesket er spaltet i fornuft/tænkning og sansning/krop. Tænkningen er del af fornuftens noumenale (tænkte) verden (Ding an sich). Kroppen er del af sansningens verden (Ding für mich). Fornuftens verden er overordnet sansningens verden.

Det naturalistiske/monistiske menneskesyn:

Demokrit (ca.460-380 f.Kr.):

Alt – også mennesket – består af atomer. Sjæleatomer er dog lettere og finere end tings/legeme-atomer.

Hobbes (1588-1679):

Alt er mekanik, der styres af årsags-virkningsloven. Mennesket er et stykke avanceret mekanik.

Darwin (1809-1882):

Mennesket er et højtudviklet dyr udviklet over lang tid ved tilfældige mutationer.

Nietzsche(1844-1900):

Mennesket er driftstyret (viljen til magt). ”Indvoldene” er vigtigere end bevidstheden. Samtidig er mennesket et handlende væsen. Mennesket, der magter sin tilværelse (overmennesket) vælger sin egen fortolkning af verden.

Freud (1856-1939):

Mennesket er driftstyret, som dyr. Jeg’et/bevidstheden er ikke herre i eget hus. Tværtimod styres vi af ubevidste motiver.