Oplysningstiden er en periode med europæisk kulturhistorie. Perioden varede fra slutning i 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet. Det var i denne tid folk begynde at stille store samfundsmæssige spørgsmål og vandt nye tanker om filosofi og videnskab frem. Oplysningen tiden var altså den tid, hvor mennesket fik nye “oplysninger”.
Spørgsmålene der blev stillede, var om ting der ikke var stillet spørgsmål om førhen. F.eks. om konges og kirkens magt.
Fornuft, udvikling, tolerance, det naturlige og nyttige blev nøgleord i oplysningstidens filosofiske spørgsmål omkring samfundet.
Alle mennesker er skabt lige - Liv - Frihed - Lykke - Demokrati
Oplysningstidens hovedtanker:
Mennesket er født godt
Mennesket kan blive klogere ved hjælp af viden og brug af fornuften
Mennesket skal befries fra autoriteternes magt.
Oplysningstidens viden og undren omkring konger og magt:
Under oplysningstiden begynde filosofferne at udkonkludere nye teorier om kongerne og deres magt. Førhen mente man, at kongen var udvalgt af gud, men de nye teorier mente at kongen var valgt af folket. Med det kom der forskellige holdninger til kongens magt og styre.
Nogle mente at konge skulle reagere mere med folks ve og vel. Der kom forslag om statens magt skulle deles og splittes ud blandt grupper.
Kongen skulle reagere med folket og ikke mod folket
Det er gratis at oprette en konto