”Jomfru i fugleham” er en tryllevise, og overgangsfaser er et af de temaer, der gennemgående er på spil i denne vise, men som også er et tema, man generelt ser i folkeviser. Tryllevisen stammer fra middelalderen, og den kan derfor siges at være et levn fra visens samtid. I forhold til temaet vil jeg lægge en del vægt på omskabelsesfaserne, som ligeledes er centrale i overgangsfaserne.
Tematikken i trylleviser (eller andre genrer for den sags skyld) er generelt meget svingende, når det kommer til analysen. Det spiller en stor rolle, hvem man er, og hvor god man er til at fremføre sine argumenter for et bestemt tema. I princippet kan et godt og passende tema blive forringet så betydeligt meget, at det går hen og bliver meget utroværdigt. Ligeledes kan et mindre godt tema gå hen og overbevise alle om, at det er det mest passende tema i den sammenhæng, hvis blot man har den rette argumentation, f.eks. i form af tekstpåvisning og troværdige fortolkninger.
Visen omhandler Nilus Erlandsøns forgæves forsøg på at fange det vigtige jagtbytte over tre dage. Hans bytte er dog ikke som alle andres, da det er den uskyldige jomfru i form af den smukkeste hind og derefter den ædleste falk. I hans besættelse af hans jagt er han ved at hugge linden ned, hvorpå falken sidder, men i samme øjeblik kommer ejeren af skoven og råder ham til ikke at ødelægge løvtræet, men at ofre sin ”Braad” for falken for derefter at få jomfruen at se. Han adlyder, og fortryllelsen fra jomfruens stedmor bliver ophævet. Hans ofring betaler sig i form af kærlighed.
Det er gratis at oprette en konto