”Jeg vidste slet ikke., at du var så hellig”, siger manden til kvinden, efter at have set hvor glad hun er blevet over en invitation til barnedåb, og et tilbud om at være fadder. Manden bliver irriteret over, at dette kan gøre hende så glad og fortæller, at han ikke har tænkt sig at tage med i kirken. Dog ender det med, at han tager med alligevel, men kvinden ville ønske, at han var blevet hjemme. I kirken bliver manden nemlig irriteret over den hellige stemning, og begynder at komme med negative kommentarer, hvilket kvinden sagtens kan høre oppe fra døbefonten. Det sårer hende umådeligt, at se manden være så utilpas og irriteret i kirken, fordi hun selv føler sig så lykkelig og tryg her, da det minder hende om hendes barndom. Til sidst i novellen får vi af vide, at manden tvivler på, at han stadig kan være sammen med hende efter at have set hende på denne måde.
I novellen ”jeg vidste slet ikke., at du var så hellig” af Pia Juul fra 2005 har vi at gøre med en alvidende tredjepersonsfortæller. Det at vi har en alvidendefortæller gør det nemmere for os at forstå, hvorfor personerne gør som de gør. Vi ser nemlig tingene ud fra både manden og kvindens synsvinkel og ved derfor præcis hvad de føler i de forskellige situationer. Sproget i novellen er et normalt hverdagssprog, og der er ikke gjort brug af uvante ord. Teksten er også en typisk novelle, hvori der kun er yderst få personer, og hvor der kun belyses et problem i hele novellen.
Det er gratis at oprette en konto