Hvis man skal svare på, hvor meget af den danske natur, der er blevet ødelagt på grund af menneskers handling, så er problemet i virkeligheden, at når du har et område, fx dit værelse, så er der en blanding af natur og kultur. Sådan er det også udenfor. Det vil sige, at hvis du har et område og laver om på det, så er det ikke helt natur længere. Hvor meget er så ødelagt? Definitionen for natur er: ”elementer i et landskab, der ikke er planlagt af mennesket”. I alle rum du går ind i, sidder der nok en edderkop eller noget spindelvæv i et hjørne, ellers flyver der nok en flue rundt. Dét er natur, for det er ikke mennesket der har planlagt, at de skulle være der. Diverse planter og blomster, som vi så fint planter i krukker og sætter i vores huse, for at få noget smukt natur ind i husene, de er ikke rigtigt natur, for de er planlagt af os og er derfor ikke naturlige. Et hvert landskab består af en vis naturdel og en vis kulturdel, man kan ikke sige præcist hvor meget. Hvis man ser på landskaber i en helhed, hvor man siger dominerende natur og ikke-dominerende natur, så er det 75-80 %, der ikke længere er naturligt natur. Uden mennesker havde det hele været natur, men nu er godt halvdelen af landskabet blevet til landbrugsområder, en tiendedel er byområder og de intensivt drevne skove, som man heller ikke kan kalde natur, de fylder ca. 15%.
Det er gratis at oprette en konto