I modsætning til i de fleste tyskbesatte lande under 2. Verdenskrig opstod der i Danmark ikke en modstandsbevægelse umiddelbart efter besættelsen 9/4/1940, og befolkningen sluttede generelt op om regeringens samarbejdspolitik. Den tidligste illegale aktivitet var Generalstabens Efterretningssektions formidling af efterretninger til London via Stockholm allerede i det første besættelsesår.
Først efter aktionen mod Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, 22/6/1941 opstod der en egentlig modstandsbevægelse. Partiet gik under jorden og fortsatte det politiske og faglige arbejde, først og fremmest ved udsendelse af flyveblade og en illegal presse (Land og Folk). DKP søgte at danne en tværpolitisk national front, hvilket skete med oprettelse af bevægelsen og bladet Frit Danmark i foråret 1942. På samme tid iværksatte partiet også de første sabotageaktioner.
Fra nytåret 1941-42 var det britiske SOE aktivt i Danmark via agenter, som blev nedkastet med faldskærm med henblik på oprettelse af en hemmelig hær og udførelse af strategisk sabotage. Trods mange uheld lykkedes det i 1942 at aktivere folk fra unge konservative miljøer og især fra partiet Dansk Samling, som kom til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af illegale kontakter og gruppedannelser. I 1942 var SOE’s vigtigste partner dog hærens efterretningssektion; den tilbød i marts 1942, at hærens illegale mobiliseringsordning (P-ordningen) kunne udgøre en hemmelig hær. Til gengæld måtte SOE afholde sig fra støtte til sabotage, men det ville briterne ikke gå ind på.
Det er gratis at oprette en konto