Novellen finder sted på et tog perron. Her står en lille pige ved navn Anika. Hun er 3 år
og står med sin far i den ene hånd, og en lyseblå dukkelift i den anden. De venter på
toget for de skal hen og besøge hendes bedste forældre.
Anika efterligner hendes fars og vennens voksenhed – Anika bliver drillet af sin far og begynder at græde.
På den anden side af perronen møder vi en mor med hendes lille datter. Hjemme i lejligheden er hendes mor og lillesøster, de kunne ikke komme med, på besøget hos bedste forældre. Anika´s mor er alt for træt til at tage med, Anika synes ikke, at hun ser træt ud, Anika´s forældre er muligvis har været oppe og skændes siden hendes mor ikke skal med. I taxien på vej hen til toget lyder hendes far heller ikke som han plejer, han er blevet meget mærkelig, det virker som om at han har taget en maske på.
Anika har et lyseblå dukkelift med, normal vil piger i Anika´s aldre vil have alle ting skal være lyserød, måske har hendes forældre givet den til hende, fordi Anika har fået en lillesøster, de valgte at give hende blå dukkelift, for at hun ikke skulle få sin lillesøster i miniform. Når hendes fars ven kommer, sidder de stiller begge voksne deres kuffert mellem benene, det samme gør Anika med hendes dukkelift og kopiere de to mænds kropssprog. På den anden side af perronen sidder en lille pige på skødet af sin mor, med armene omkring halsen. Anika er misundelig på den tryghed og omsorg, den anden pige har med sin mor, det vil sige at hun ser den lille pige lidt som sin lillesøster - Anika vil have moderen for sig selv, hun vil have al den omsorg som den lille pige får - men i stedet står hun der med sin far, som er kold, forvirret og fraværende overfor hende.
Det er gratis at oprette en konto