Hun græder ikke Analyse

Tekstanalyse med henblik på sprogkvalitet og æstetisk vurdering · Skriftlig hjemmeopgave v/ Maja Lucas vinter 2007 Daniel Skytte Traun 

Indholdsfortegnelse 

  Indledning.......................................................................................................................................................... 1  Analytisk gennemgang ...................................................................................................................................... 2  Fortællerforhold ............................................................................................................................................ 2  Tidsforhold..................................................................................................................................................... 4  Vurdering........................................................................................................................................................... 6  Konklusion ......................................................................................................................................................... 7  Litteratur............................................................................................................................................................ 8    Opgaven består af 16.399 tegn, svarende til 7,8 normalsider. 

Indledning 

  ”Hun græder ikke” af Naja Marie Aidt er en novelle fra hendes samling Bavian fra 2006. Den handler om en  pige,  der  med  sin  far  venter  på  et  tog  og  deres  møde  med  farens  ven.  Det  er  en  kort  novelle  med  et  interessant tids  og fortællerforhold, hvorfor jeg primært vil fokusere på disse elementer i opgaven. Først  analyserer jeg teksten ud fra ’Håndpapir i fortælleranalyse’ af Maja Lucas, og herefter vurderer jeg den ud  fra  Jørgen  Dines  Johansens  vurderingskriterier  i  artiklen  ”Forsøg  på  en  systematisering  af  vurderingskriterier for skønlitterære tekster”. 

1   

Tekstanalyse med henblik på sprogkvalitet og æstetisk vurdering · Skriftlig hjemmeopgave v/ Maja Lucas vinter 2007 Daniel Skytte Traun 

Analytisk gennemgang 

Fortællerforhold 

Novellens første afsnit består af sceniske beskrivelser af Anika og hendes omgivelser. Disse er sceniske, idet  de ikke indeholder nogen handling, hvorfor det fungerer som en slags indledning til resten af novellen: Vi  introduceres  til  stedet  og  personerne.  Det  glider  i  linje  9  over  i  et  iterativt  resume:  ”faren  læser  avis  og  svarer distræt, hver gang Anika spørger ham om noget.” Herefter følger et eksempel på denne hændelse, i  form  af  en  række  replikker  uden  inkvit.  ”Han  nikker”  i  linje  11  fungerer  her  ikke  som  inkvit,  men  som  et  berettet  svar  på  den  foregående  replik.  Ved  at  skære  inkvitterne  væk  gøres  den  korte  samtale  meget  umiddelbar, som har fortælleren ikke tid eller lyst til at kommentere samtalen, men blot gengive den.  Det er i dette afsnit, at fortællersituationen angives: Teksten centrerer om Anika fra første sætning, og alt,  der  beskrives,  er  enten  hende  selv  eller  ting  hun  sanser  omkring  sig.  Ligeledes  bruges  der  adjektiver  om  andre  personer  i  novellen,  men  stort  set  kun  verber  om  Anika.  Eksempelvis  bruges  der  om  faren  de  subjektive  adjektiver  ”distræt”  (linje  10)  og  ”mærkeligt”  (linje  16),  mens  der  om  Anika  bruges  de  relativt  neutrale adjektiver ”høj og bred” (side 86 linje 27). Den personale fortæller bruger Anika som reflektor, og  det medsyn, der gives, er kun kritisk vurderende over for novellens øvrige personer, ikke Anika. Det er også  Anikas  opmærksomhed,  der  er  styrende  for,  hvad  der  bliver  fortalt  af  ting,  der  sker  omkring  hende.  Da  hendes far møder vennen og taler med denne, holder Anika op med at høre efter i det øjeblik, de begynder  at  tale  om  noget  andet  end  hende  (side  86,  linje  13),  og  samtalen  afbrydes  herved  for  læseren.  Først  da  mændenes opmærksomhed igen rettes mod hende, beskrives de aktivt igen (side 87, linje 14).  Et  andet  interessant  element  ved  fortælleren  er  sproget.  Forfatter  Naja  Marie  Aidt  har  valgt  ikke  blot  at  fortælle historien set ud fra en lille piges synsvinkel, men også lade den sproglige stil følge Anikas måde at  formulere sig på, altså et sprog med konsonante træk (jf. Maja Lucas’ Håndpapir i fortælleranalyse). Dette  kommer for det første til udtryk i de diegetiske beretningssegmenter, eksempelvis side 86, linje 25: ”Hun  laver en stor spytboble, som smatter ud så hun bliver våd om munden.” Her er det især ordet ’smatter’, som  peger  på  et  barnesprog  –  ’voksne’  ville  typisk  have  sagt  ’springer’.  For  det  andet  ses  det  i  de  mimetiske  segmenter, navnlig Anikas indre monolog, som på side 86, linje 23: ”Dumme, lille pige.” Det giver en følelse  af transparens i forhold til Anika, og man føler herved, at man kommer tættere på hende, end hvis der for  eksempel  havde  stået:  ”Anika  synes  den  lille  pige  er  dum.”  Ydermere  kan  der  argumenteres  for,  at  der  i  novellens første sætning bruges barnesprog: ”Det er Anika der står på en støvet perron med sin dukke (…)”  Det er tilføjelsen ’det er’, som er markøren for Anikas sprog her. Novellen kunne sagtens have startet med  ”Anika står på (…)”, og ved at tilføje ’det er’ refereres der til en sproglig stil, der er typisk for samtaler med