Krig og fred: En filosofisk refleksion

Krig og fred? Det siges at før man kan få fred skal man have krig. Men det kan jo sådan set også godt være rigtigt, men hvorfor er det at folk ikke bare kan passe det land som de nu er blevet tildelt? Hvorfor skal der altid udvides og dræbes? Penge? Magt? Det er jo dét det hele handler om er det ikke? Mennesket er jo en meget grådig art. Det handler altid om at være bedst og have magt. Man ser det jo også i dagligdagen. Når man F.eks. man ser i tv avisen hører man altid bare om krig terror og Finans. Hvis man jo ser på det lille område Thibet i det store penge samfund Kina. Men de er jo helt fuldkommende ligeglad med alt kapitalisme og magt. De nyder deres frie liv, ingen skatter, intet job som hele tiden ligger i baghovedet på en, nærmest ingen materialistiske objekter som altid skal være det bedste og dyreste. Hvordan mon verdenen mon se ud uden krig, uden penge, ja selv uden fabriker og forurening. Verden ville jo være en stor verden hvor alle bare hoppede rundt uden nærmest noget mål, uden nogen ambitioner, ingen stræben. Så måske har vi brug for alle disse i gåseøjne ”skadende Ting”. Uden krig ville alle jo gøre hvad de ville. Provokere, true, bare være fuldkommen ligeglad med andre landes respekt. Det er jo på en måde godt med krig. Så man kan sige fra! Ja at gøre sit land mere betydeligt, ja ligefrem mere frygtet. Hvis man ser på krigen i Afganisthan. Hvad har Nato at lave der nede? Bekæmpe terror? Men man ville jo aldrig rigtigt kunne være i stand til at stoppe terror. Der vil jo altid være nogen som ikke er enige med regeringen eller styret. Hvad vil Nato eller dernede? Måske Hellig krig? Måske for at få mere land? ”tja” hvem ved? Når man ser på et museum eller en udstilling af vikinger vil man jo nærmest også på en måde være stolt af dem. Men de gik jo også i krig og erobrede lande. I danske øjne var de jo nærmest en slags helte. Helte? For at gøre det som alle er så meget imod i dag? Når man kigger på de mennesker som bor i Krigszonerne, hvad har de så gjort? Siden at de nærmest ikke kan gå udenfor en dør uden at bliver bombet ihjel. Er det ikke uretfærdigt at de uskyldige skal lide under de store magter stræben efter mere magt? Er det ikke synd for den lille familie i Afganisthan som hver dag må gå efter vand og kan nærmest blive sprængt i luften eller blive taget til gidsel for hvert skridt de tager. Når faren så går ud på de få marker han har tilbage, vogter sine køer og får blot for at et af dem kan forsvinde over natten. Når sønnen går ud på marken for at lege, står den bekymrede mor tilbage med tanken om at hun muligvis aldrig vil se ham igen. Livet er et levende helvede for dem. Hvad så om 1000 år? Vil vi alle være væk pågrund af en atomkrig? Det er ikke til at sige, får når amerikanerne og russerne bare bliver ved med at blive større og større og mere magtfuld vil de jo til sidst gå imod hindanden? Det hele ville starte med diverse trusler og provokationer. Derefter mindre angreb ved grænserne. Regeringen vælger nu at skræmme russerne med at springe en atombombe over en af de russiske storbyer. Nu da russerne er blevet rødglødende rassende på ameriaknerne vælger de så at fyrre hele deres atereli af. Derefter Mørke… året er 3011 nogen menneske lignende skikelser karvler frem fra deres shelters. De vil komme op til… ingenting ingen træer ingen planter, ingen bygninger, intet. Først der vil arten forstå det. ”hvorfor?”