Samfundsfag - Grundloven

Der er over 1.300 love i Danmark i dag, der er love om alt fra vor hurtig vi må køre på motorvejen til hvordan vi bedst beskytter naturen. Men der er en lov som er hævet over alle andre love, en lov som alle andre love skal underordne sig. I 1849 fik Danmark sin grundlov efter 200 år med enevælde måtte kongen afgive sin magt til folket. Grundloven sikre at Danmark er et demokrati, at det er folket der bestemmer gennem de valte politiker, og så gør den noget klogt: Den deler magten op i tre, den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den lovgivende magt er folketinget, det er politikerne der vedtager de love som vi alle sammen skal overholde. Den udøvende magt er regeringen, det er den der har ministerierne under sig. Det er regeringen der søger for at lovende bliver til virkelighed ude i samfundet. Det er domstolende der er den dømmende magt, og det er domstolende der afgøre om vi har brut loven og hvad straffen skal være vis vi har. Når magten er delt op på den måde sikres demokratiet i diktatur kan magthaverne uden videre sætte sine politiske modstandere i fængsel. Her kan en diktater suverænt bestemme både den enkelte lov og også hvad der skal ske med de folk der bryder den. Det er helt umuligt i et demokrati som det danske. Her må magthaverne rette sig efter hvad domstolende bestemmer. Det er den danske grundlov som hermed faktisk beskytter alle de politiske holdninger der findes i vores samfund. I grundloven § 77 står der: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Altså at man skal stå til ansvar for det man siger. Grundloven sikre vore demokratiske rettigheder, vi kan sige hvad vi vil, vi kan forsamles som vi vil, og vi kan demonstrer vis vi er uenige i den politik der bliver ført. Grundloven er meget svær at ændre, det sker sjældent. Sidste gang var i 1953. Og den ændring betyder at vores Dronning kan deltage som statsoverhoved i folketingets åbning. Uden denne grundlovsændring ville det ikke kunde lade sig gøre. I 1953 stemte danskerne nemlig for at også kvinder kunne ave tronen.