Jeg vågende op

Jeg vågnede op. Mine åbne brandsår blev kølet af af den friske brise. Jeg rejste mig op, men mine knæ ville ikke. Det kunne have noget at gøre med, at de var noget nær brækket. Jeg gik, haltende, ned af skrænten og ned på stranden. Jeg kiggede rundt, men kunne ikke se den. Jeg løb rundt, eller, så meget man kan når ens ben næsten brækket og fyldt med brandsår. Jeg ledte nærmest febrilsk efter den. Dukken! Den demoniske genstand, der skulle destroeres. Jeg genkendte stenen, den med hakket i. Og der lå dukken. Fin og uberørt, klar til at