Forladt Dukke

Dukken lå bare der… Den lå bare og stirrede på mig, den skræmmer mig, jeg tænker på om jeg skal lade den ligge eller om jeg skal tage den med mig… Jeg valgte at tage den med mig, den ligger hjemme hos mig, den ligger i en stol, den skræmmer mine børn, jeg tager den ud til stranden igen, men den vil ikke væk fra stolen det er som om den er limet fast til stolen, jeg hiver i den og jo mere jeg hiver i den jo svære er den at få af stolen, jeg bliver ved med at hive i den, jeg for den fri. Jeg tager den med ud til stranden igen, jeg går med den i hånden, da jeg skal til at lægge den fra mig sidder den fast i min hånd jeg kan ikke få den fri, den sidder meget godt fast nu, HJÆLP! Jeg råber efter hjælp men der er ingen der kan høre mig, bølgerne støjer for meget for at de andre mennesker kan høre mig, HJÆLP, råber jeg noget højere der er stadig ingen der kan høre mig… Jeg beder jer plis hør mig, de hører ikke på mig de tror ikke på at dukken er forhekset! (det for mig til at tænke på dengang jeg var lille og boede i et lille hus ude på landet med mine forældre og min lillesøster, hun havde en dukke der lignede den her på en prik!) jeg tænker mig om en ekstra gang inden jeg råber for 4 gang, jeg tænker inden jeg taler! Jeg kigger til venstre og ser en lille uhyggelig pige stå og kigge på mig… Hun skræmmer mig, hun ligner min lillesøster på en prik!.. (da mig og min familie boede på landet kom min søster ud for et uheld, hende og min far var ude og køre i traktor da min lillesøster pludselig falder ud af traktoren og slår hovedet så hårdt ned i jorden at hun brækker nakken og er død…!) Den lille pige bliver ved med at stå og stirrer på mig, jeg kigger ned på min hånd og ser at dukken ikke er der mere, den ligger foran fødderne på den lille pige, den lille pige er min afdøde søster, og dukken er hendes dukke… Derfor mindede den mig om noget fra min fortid, den lille pige bliver ved med at stå og kigge på mig jeg kigger os på hende, vi har øjenkontakt, pludselig siger hun noget om at jeg skal hjælpe hende med at komme fri og komme ud af spøgelses verdenen, jeg vil gerne hjælpe hende fordi hun ser ud til at hun virkeligt gerne vil væk der fra! Hun står og græder, jeg begynder at græde for det er jo min afdøde søster og jeg svaner hende så jeg vil gerne hjælpe hende med det… Jeg er på vej hjem og kan se at hun følger med, hun kan bo sammen med mig og mine børn, de kan alligevel ikke se hende, de er ikke gamle nok (da mine børn var yngre døde deres mor af kræft så at jeg skal hjælpe min afdøde søster gør at jeg kommer i tanke om min døde kone, jeg fælder en tårer eller to) mine børn går sikkert og tænker hvem det er jeg går rundt og snakker med, de kan kun se den dukke som jeg havde haft med hjemme før dukken bevæger sig i luften fordi min søster går med den i hånden og de kan ikke se min søster, de er meget bange for at jeg er ved at blive skør, men det er jeg ikke, kun en smule… Jeg tror jeg er ved at blive sindssyg, mine børn er begyndt at kunne se min døde lillesøster, jeg kan se at deres ansigter bliver helt hvide når de ser hende! Jeg har lyst til at skaffe mig af med hende men det kan jeg jo ikke bare jeg har lavet en aftale med hende… Men hvad nu hvis jeg ikke kan holde den… Hvad nu hvis mine børn kommer til skade med at hun lever her, hun ødelægger alt! Men jeg har ondt af hende og vil gerne hjælpe hende, men det er svært for skal os passe mine børn. Hun skræmmer dem væk, de vil hele tiden hjem til venner de vil aldrig være hjemme mere… Hun skal væk fra mit hus, jeg tager hende med ned til stranden igen, hun skal væk hun skal væk fra mig og min familie, vi går ned til stranden med inden vi kommer så langt som 3 meter fra huset, er hun væk, jeg kan ikke se hende! Jeg håber på at hun er inde i huset, jeg går derind og gemmen søger alle rummene i huset, men hun er der ikke hendes klamme dukke er der kun, den sidder i den samme stol som jeg satte den i da jeg tog den med hjem første gang, den sidder fast igen jeg prøver det jeg os gjorde tidligere men det hjælper ikke, jeg tænker på om noget syre måske kunne få den til at forsvinde men det hjælper ikke! Jeg skynder mig ud i køkkenet for at skaffe noget stærkere end syre men der er ikke noget så tænker jeg at jeg må skaffe mig af med den forbandede gamle stol selvom jeg fik den af min kone, hvis det er det eneste der hjælper så må jeg gøre det! Jeg gør det, jeg forsøger at løfte stolen, men den sidder fast, jeg tænker på om mig og min familie bare skal flytte, men mine børn er ikke hjemme, jeg har ikke set dem hele dagen jeg ved ikke hvor de er, jeg håber på at de er hjemme ved deres fælles bedsteven som er vores nabo med det er de ikke, jeg sender en efterlysning ud efter dem for at håbe på at jeg kan finde dem!. (telefonen ringer) det er børnehjemmet, de har fundet mine børn, jeg bliver lykkelig inden i jeg siger til damen i telefonen at jeg kommer og henter dem senere, jeg skal lige pakke de vigtige ting fordi nu flytter vi langt væk, vi vil ikke bo tæt på dette hus, jeg gider ikke være her mere, jeg løber op og henter tøj og nogle penge, og lidt mad, jeg køre hen til børnehjemmet for at hente dem, jeg tænker på dukken som stadig sidder hjemme i stolen, men da jeg kigger om i bag i bilen sidder hun der, jeg kan ikke slippe for den dukke jeg tænker jeg bliver nødt til at brænde den, jeg brænder den, jeg kører ud bag ved børnehjemmet og tænder bålet, men da jeg tænder bålet er dukken ikke omme bag i bilen den sidder ved siden af mig jeg tager ved den og kaster den ind i bålet med det går op for mig at den sidder fast IGEN! Jeg gider ikke mere jeg stikker min arm ind i bålet og dukken smelter, jeg slipper med nogle brandsår, min hånd bliver båndet ind. Jeg henter mine børn og for dem med ud i bilen, de sætter sig om bag i, vi kører væk, vi kører langt væk og håber på at få et nyt liv, det får vi os tænker jeg, vi starter med at leje en lejlighed, det er en stor god og billig lejlighed og vi har skaffet os af med alle dukkerne, mine børn er glade og jeg er glad, det går super godt indtil videre, MEN dukken bliver ved med at komme og vi indser at vi ikke kan slippe af med den og at vi bare må leve med den, den skræmmer os alle meget, det er min lillesøster der har startet alt det her hun skulle have blevet væk, hun skulle aldrig have blandet sig ind i det her, hun er så træls, jeg er glad for at hun er død nu! Hun hjemsøger os, men vi må leve med det ellers må vi få besøg af nogle spøgelses jægere… vi gider ikke mere farvel!