Skyerne trak sig sammen, det blev gråt og snart begyndte det at regne. Min far fik travlt. Blæsten tog fat i mit hår og bølgerne blev større.
”Amalie, kom op af vandet, det begynder snart at regne”
Det havde ellers været sådan en dejlig varm og solrig dag på stranden.
Jeg skyndte mig op af vandet, min mor stod klar med et håndklæde til mig. Jeg frøs og rystede.
”Far, må jeg godt gå op til bilen?” … Han svarede ikke, han havde travlt med at få alle strandstolene klappede sammen, men så svarede min mor: ”Ja, hvis du har husket alle dine ting” Jeg stod med en masse spande og skovle i hånden og tjekkede at jeg havde husket det hele. ”Det har jeg”
Jeg gik op mod bilen, havde alligevel en lille følelse i maven, der sagde at jeg havde glemt noget.
Nu begyndte det at regne, jeg stod i klipklappere og badedragt, med et håndklæde om som jeg var ved at tabe, og så alle de mange farverige spandene i mine hænder. Kom mine forældre ikke snart så jeg kunne komme ind i bilen?
Jeg kiggede efter dem, jeg kunne se min mor begyndte at gå herop. ”Skynd dig mor, jeg fryser” råbte jeg.
Det er gratis at oprette en konto