Næsten hele ens liv går på at vente og vente, man venter på toget, bussen, når man står i kø, juleaften, ferie og mange andre ting. Hvis man ser på det så bruger vi næsten halvdelen af vores liv på at vente.
Hvis jeg lavede et regnskab over de ting jeg ventede mest på, så vil min mor stå øverst på min liste. Hvis jeg aftaler med hende at hun skal hente mig kl. otte, er hun der næsten altid ti minutter over, og så kan man stå ude i kulden i ti minutter og fryse ens tæer ihjel, men hvis det er mig som er lidt sent på den og hun endelig er kommet til tiden, så er det pludselig helt galt og så skal man sidde og høre på at da hun var barn der fik man lov til at gå. Da jeg var mindre og stod og ventede på min mor, plejede jeg at lukke øjnene og tænke ruten i mit hoved ” først ryger hun lige en smøg, så går hun ud til bilen, starter den” o.v.s, men når jeg så havde tænkt hele ruten igennem så var hun der stadig væk ikke. Man glemmer at man skal værdsætte at hun overhovedet gider stå op af sofaen og hente mig, hun kunne jo lige så godt sige til mig at jeg kunne tage cyklen eller gå, men så er det jo dejligt at man har en sød mor der gider hente en.
Det er gratis at oprette en konto