Det var en kold og hæsblæsende tirsdag. Klokken havde netop slået 15:05. Tiden var løbet fra mig. En ubehagelig følelse strømmede gennem min krop. Jeg var sent på den. Rigtig sent på den. Smækkede glasdøren efter mig, løb i vindens hastighed, kurs mod busstoppestedet. Løb og løb. Kiggede forvirret på mit venstre håndled. Bussen kørte om præcis 1 minut. Gav den lige lidt ekstra de sidste meter mod destinationen, men stoppede brat, da jeg så bussen passere forbi mig. Pis.
Jeg blev nødt til at vente 10 minutter på den næste bus. Tog mit buskort op ad lommen, så jeg var klar til den næste bus kom. Tik-tak, tik-tak. Den grønne kasse kom ikke. Ikke efter 10 minutter. Heller ikke efter 11. Sekunder føltes som minutter, minutter føltes som timer.
Jeg gav mit ur et par kraftige smølfespark. Syntes den lange tynde viser gik besynderligt langsomt. Meget langsommere end normalt. Det virkede ikke. Viseren havde stadig det samme døsige tempo. I det jeg stod med klaprende tænder, rystende hænder, og nu også vådt hår og fugtig hud, kom jeg til at tænke nærmere på tid.
Voksentid, kærestetid legetid, tænketid, tv-tid, computertid, spisetid, fritid. Der findes mange former, men hvad er tid egentligt? Jeg tænkte, at jeg havde rigeligt med tid, så jeg slog det op. Udnyttede tiden. Cyklus. Gestikulerer. Menneske. Yndig. Hov, lige en tand for langt. Der stod det. Øverst på side 274. ”Tid, substantiv, er en grundlæggende størrelse som måles i fx sekunder, dage eller år”, stod der. Jeg rystede lidt på hovedet. Synes det var dårligt defineret. Tid er da så meget mere end det. Eller hvad?
Det er gratis at oprette en konto