Analyse af Bent Vinn Nielsens 'Realiteternes Verden'

Romanen bliver fortalt på baggrund af Knuds oplevelser. Han fortæller blandt andet hvordan forholdet mellem ham og Mikes forhold har været, og hvilke personer der påvirker ham. Mike og Knud er gamle barndomsvenner, og har i gennem deres barndom været bedste venner. Efter deres skolegang går Mike og Knud dog hver deres vej. Mike bliver håndværker og lærling af byens malermester Mester Erik. Knud starter på at være værftsarbejder. Efter Mester Eriks død bliver Mike meget selvstændig, og går i gang med at handle og sælge. En dag går Mike dog fallit og bliver både arbejdsløs, på bistand, og går fra sin kone Elisabeth (datter af Mester Erik). Derefter lever Mike et liv i inderbanen med sort arbejde, småsvindel og handel med hælervarer.

Romanen bliver fortalt igennem Knud som jeg-person, hvilket også giver os et indblik at det er den indre synsvinkel vi har med at gøre. Der kan godt skabe forvirring omkring hvilken fortællemåde der dominerer i romanen. Jeg mener dog stadig at det er kommentar der er den dominerede fortællemåde der udspiller sig i romanen. Bent Vinn Nielsen bruger sproget og spændingsopbygningen på en helt anden måde end vi har været vant til. Han fortæller den som om han er i gang med at fortælle en historie, og skriver det ned han siger. Det er altså som om man sidder og hører på en der taler direkte til én. Spændingsopbygningen er også noget der er meget speciel i forhold til andre romaner. Hvis vi sammenligner romanen med en roman som f.eks. ”The Kite Runner”, så foregår der en handlingsmæssig spændingsopbygning. Det er dog ikke sagen i Realiteternes Verden. Den måde han opbygger spænding er ved at hele tiden at karakterisere personerne, så der aldrig sker (og kommer heller aldrig til at ske) et handlingsmæssigt forløb. På den måde sidder man og læser og læser for endelig at få noget, som vender op og ned på det hele men sker aldrig. Man finder hurtig ud af hvilken tid Knud han snakker om når man læser bogen. Der er mange faktorer som gør at det ikke er en bog der bliver fortalt i nutiden. Et eksempel er at Henning f.eks. kun får 100 kr. på en hel aften. I hans alder, og hvor mange timer han arbejder, er det ufattelig lidt, men det er vel stadig så han kan leve sundt sammen med Synnøve. Eftersom vi har med en jeg-person at gøre kan vi konkludere at han nok også er upålidelig. På s. 103 fortæller han om hvordan han havde lyst til at fortælle om Bjørn og Marias indbrud på købmanden. Han er dog hurtig ude med at fortælle at han ikke kendte noget til det, hvilket jo ikke helt stemmer overens med det vi bliver fortalt tidligere i romanen. Der er også et eksempel på s. 167, som næsten er helt komisk. Han fortæller om hvordan alt hendes udsmykning og make-up ikke klæder hende, og at han ikke kunne se hvad det skulle gøre godt for. Efterfølgende er han dog hurtig med at komme med en udtalelse som lyder: ”Jeg er ikke den der plejer at blande mig i andre menneskers personlige smag.”