Stromen på bastillen

Stormen på Bastillen Bastillen er et fransk ord, som på dansk betyder borg, men navnet “bastillen” henviser til Bastille Saint-Antonie i paris som blev selve symbolet på den franske revolution, da den blev stormet af franskerne den 14 juli 1789. Denne storm har lagt navn og dato til Frankrigs nationaldag, Bastilledagen. En af de udmiddelbare årsager til stormen opstod den 2 juli 1789, da den indsatte Marquis de Sade råbte til folkemængden at man var begyndt at dræbe fangerne derinde. Det var midlertidigt ikke tilfældet, og de sade blev indlagt på sindssygehuset Charenton. En anden årsag til stormen kan have været, at Bastillen rummede et større våben- og ammunitionslager, som revolutionære kræfter i Paris var meget interesseret i. Stormen på Bastillen var ikke en militær begivenhed. Borgen betød intet for kongen, men alligevel blev stormen på Bastillen noget, befolkningen lagde vægt på. Her viste det sig, at borgerne i Paris kunne tvinge kongen, til at bøje sig, og at store dele af hæren støttede dem i deres kamp Efter stormen på Bastillen blev fængslet revet ned. Stedet hvor fængslet stod, bliver den dag, i dag kaldt for Bastillepladsen. Bastillen var bygget i slutningen af 1300-tallet til forsvar mod engelske tropper, men under Charles den 6. blev den omdannet til statsfængsel. Deltagerne i stormen blev udråbt til Revolutionens helte, og nedrivningen blev øjeblikkelig påbegyndt. I 1840 blev der på Bastillepladsen opstillet en mindesøjle for Julirevolutionens ofre