Enzymkompendium: Celler, enzymer og deres funktion

Et stykke træ indeholder store mængder af kulhydratet cellulose, der udgør hovedparten af planternes cellevægge. Cellulose er et meget stort molekyle, sammensat af flere tusinde glukose-molekyler. Hvis vi vil anvende træet som brænde, må vi først antænde det, dvs. opvarme en lille del af det til flere hundrede grader. Først ved denne temperatur starter reaktionen. Under forbrændingen reagerer cellulosen med O2, og der dannes CO2 og H2O. Stort set al cellulosens kemiske energi omdannes da til varme – og en forsvindende lille del omdannes til lys. Hvis træet ikke fældes, men får lov til at vælte om i skovbunden, vil cellulosen også reagere med O2 og blive omdannet til CO2 og H2O. Men nu vil det foregå på en helt anden måde. Vi har alle set stumper af blødt, mørnet træ ligge i skoven. Træet er blødt netop fordi det meste af cellulosen er borte, forbrugt af mikroorganismer som svampe, bakterier og smådyr. Mikroorganismerne spalter først cellulosen til glukose, som de optager gennem cellemembranen. Glukosen kan nu anvendes som cellernes brændstof, dvs. til respiration hvor ca. 35 % af cellulosens kemiske energi ender som kemisk energi i ATP – mens ”kun” ca. 65 % går tabt som varme. Den dannede ATP anvender cellerne bl.a. til vækst. Reaktionsskemaet for de to reaktioner, altså forbrænding i brændeovnen og respiration i cellerne, er nøjagtigt det samme: C6H12O6 + 6 O2 ? 6 CO2 + 6 H2O