1 siders PDF

Ventetiden: et personligt essay

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 1 side PDF

Det er gratis at oprette en konto

Ventetiden: et personligt essay er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 1 side (531 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 30. september 2011.

Dette personlige essay udforsker ventetidens mange facetter gennem konkrete oplevelser. Teksten reflekterer over utålmodighed, skuffelse og erkendelsen af, at nogle ting er værd at vente på. En dybdegående overvejelse om tidens værdi.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet personligt essay der reflekterer over ventetidens mange aspekter. Giver god inspiration til stiløvelser og personlige beretninger.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • essay
  • personlig refleksion
  • skuffelse
  • tålmodighed
  • tidens værdi
  • ventetid

Velkommen [NAVN A], vær venlig at tage plads i venteværelset.Jeg sætter mig ned. ryglænet gnaver i mine skuldre, som ville det gøre mig ondt. Overfor sidder et ungt par med deres nyfødte barn svøbt i et tæppe. Ved siden af dem, sidder en ældre dame med sin stok. Den mørke dør bliver skubbet op, og med ét vågner alle af deres trance. Deres øjne lyser forventningsfulde et split sekund, men slukkes brat, da navnet bliver råbt op. "[NAVN A]!" [NAVN B] råber mit navn op og ser spørgende på de afventende mennesker i lokalet. Jeg rejser mig lettet, Smilende, Så behøvede jeg ikke at vente længere... I december måned er ventetiden lang. Børn sidder hver aften ved middagsbordet og betragter den klare ild fra kalenderlyset med glødende øjne. De drømmer, om snefnug, der daler ned fra himmelen. Om konfekt, slik, knas og alverdens søde sager. Men mest af alt drømmer de om juletræet med alle de gaver, som bare venter på at blive pakket op. Men før det kan lade sig gøre, skal gaverne købes.I sidste uge stod jeg og ventede i en meterlang kø i H&M for at bytte et par bukser. Jeg var omgivet af fem barnevogne med deres mødre. Det tog en krig før det var min tur. Det er som om, at alle mennesker, især kvinder, går i panik op til jul. De styrter rundt i alle butikkerne for at købe tonsvis af gaver, mad og julepynt. Hvilket gør, at jeg skal stå i kø og vente. Dét er en dårlig ventetid. Mit forhold til min far har altid været meget skrøbeligt og usikkert. Da jeg var mindre, var det meningen, at han skulle komme og hente mig, når jeg skulle besøge ham. Men ofte endte det med, at jeg lørdag formiddag stod på en stol og kiggede forgæves ud ad vinduet. Ventede. Den lille piges øjne lyste håbefuldt. Men dette lys blev langsomt slukket, når min mor kom til syne i døråbningen. Han kom ikke. Dét er en svær og nervepirrende ventetid. Men jeg har lært at leve med den. Bussen. Den har de fleste prøvet at vente på. At står der i regn op til anklerne med armene over kors. Du kigger ondt efter de andre, som sidder i deres varme biler. Vinden er kold, og du fortryder straks, at du ikke tog hele vintertøjet på netop i dag. Men jeg har fundet ud af, at man i stedet for kan bruge denne ventetid til noget fornuftigt, at tænke.Forleden dag overvejede jeg, om jeg, i stedet for at vente på bussen skulle cykle hjem. Bussen vandt. For selv om tiden i bussen kan være lang, så forsvinder den hurtigt på et splitsekund, hvis man tænker sig om.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver