I den følgende opgave vil jeg redegøre for hovedpunkterne og kendetegnene ved oplysningstiden. Derefter vil jeg analysere Ludvig Holbergs tekst: Epistel nr. 395 fra 1749, hvori jeg vil have fokus på argumentation og retoriske virkemidler. Epistel nr. 395 er et fingret brev sendt til en unavngiven person, og handler om argumenterne for, om hvorvidt forfatterne bør underkaste sig den offentlige censur.
Overordnet set er oplysningstiden den periode, hvor der sker et skift i de generelle holdninger blandt folket om hvor stor magt gud, de adelige og de kongelige bør have. Værdier som fornuft, frihed og tolerance blev der blev kastet lys på, som i dag er naturlige værdier. Ytringsfrihed kom til Danmark i denne periode, og det var også her at man fik evnen til at forholde sig kritisk til omverdenen. Oplysningstiden kendetegnes ved at troen på videnskaben begyndte at vægte højere end kirken.
Ludvig Holberg var en oplysningsmand, som kæmpede for at få afskaffet censuren. Han prøvede diskret, igennem hans tekster, at oplyse de uvidende og manipulerede bønderne, om at censuren ikke altid er en god ting, samtidig med at han prøvede at stikke til de adelige og gøre oprør. Epistel nr. 395 berører netop dette emne, og handler om at han får besøg af en mand fra Sverige, der fortæller at de oppe i Sverige debatterer om hvorvidt censuren gavner, eller om man skulle lade forfatterne skrive frit ligesom i England og Holland. Ludvig Holberg kommer med argumenter for og imod, men skriver også at han synes at man skal være fri til at skrive hvad man vil, så længe man ved hvad man snakker om.
Det er gratis at oprette en konto