Det er det her, jeg vælger at vise. Mig, der råbene og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af. Ser I de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne. Se også naboerne dukke op ved hækkene de tænker: Så nu den gal igen derinde.
Og se lige min mor!
6 måneder senere….
Jeg kigger på sirenerne, jeg kan se dem ud gennem vinduerne, ud gennem vores store panoramavinduer. Nogle af dem er smadret eller knust, det er sikkert flammerne der gjorde det. Jeg ligger på gulvet, i vores stue. Det hele er sløret, jeg kan knapt se. Jeg har fået røg i mine lunger, jeg bliver ved med at hoste, men det nytter bare ikke. Redderne løber hen mod døren, de prøver at få den op. De skubber og sparker alt hvad de kan, men forgæves. Nogle af plankerne fra loftet er faldet ned foran døren. Det burde de kunne se, tænker jeg.
”Hent min økse! ” råber en af redderne, han får en økse stukket i hånden og hakker ustoppeligt på døren. Han får lavet hul i døren, og flammerne tager til. De burde vide, når de får hugget hul i døren, eller hvis de nu gør det, vil jeg blive ædt op af flammerne, men han bliver bare ved. Jeg ser at de endelig braser igennem døren og er på vej hen mod mig, Lige så snart han tager fat i mig, får jeg et black out. Det hele er lyst, alt er helt hvidt, er jeg dog død? Da jeg får stillet skarpt, ser jeg at jeg er i favnen på en af redderne, det må være ham der fandt mig. Min mor er helt ude af den, hun står op af en betjent må det være, jeg kan ikke se det, næsten alt er sløret. Min mor græder mens hendes mascara løber ned af kinderne, jeg tror aldrig jeg har set hende så ked af det. Min far er endelig kommet, han er sikkert lige kommet hjem fra sin forretningsrejse. Han står og diskuterer med nogle politibetjente, gad vide hvor lang tid jeg var i vores brændende hus. Han ser helt rolig ud, som om han er vant til at jeg er fanget i et brændende hus. Han virker som om det ikke rører ham en smule, i modsætning til min mor er han totalt cool. Jeg kan ikke tænke mere over det da jeg bliver lagt på en båre i ambulancen og får endnu et black out….
Det er gratis at oprette en konto