Jeg håber at du har det godt, vi har næsten ikke haft kontakt i 2 år nu, jeg ved virkelig ikke hvorfor vi mistede kontakten, men Samira du er den eneste jeg kan stole på og det kun dig jeg kan fortælle alt til fordi, at du forstår hvordan jeg har det, og hvordan jeg føler tingene nogen gange. Der noget som ligger inde i mig og irriterer mig virkelig meget, så jeg vil skrive til dig hvad det er fordi, jeg skal bare ud med det nu!
For næsten to år siden der oplevede jeg noget virkelige dårligt, jeg var kommet hjem fra skole og var virkelig træt så jeg lagde mig til at sove, men pludselig begyndte jeg at høre lyde igen virkelig slemme lyde, jeg ved ikke rigtigt hvad lydene var, men jeg kunne bare høre nogen der råbte ad hinanden, det var jo ikke første gang så jeg var vant til det. Jeg faldt i søvn til sidst og jeg havde en af de værste drømme jeg vågnede op, og jeg skreg og græd jeg var virkelig træt af at jeg aldrig kunne få fred. Jeg stod så op for at vaske mit ansigt, for at få det lidt bedre jeg tog en håndfuld vand, jeg kiggede i spejlet jeg lignede ikke mig selv, jeg havde fået rynker og min hud var helt mørkt og beskidt jeg var så grim.. OOHH Samira jeg ved ikke hvad der var sket med mig. Så begyndte jeg at snakke med mig selv imens jeg kiggede i spejlet. Jeg sagde alt muligt til mig selv, Samira du ved jo godt selv, at jeg tager skylden til alt det der er sket. Jeg sagde at jeg var skyld i at mine forældre var skilte, jeg havde skyld i at mine forældre var ked af det, og alt andet, pludselig hørte jeg nogen komme op ad trapperne jeg blev bange, jeg troede det var min far, men der var ikke nogen. Jeg kiggede igen i spejlet jeg havde stadig rynker, jeg lignede en gammel dame på 70 år, jeg hadede altid at se sådan ud. Jeg tog så mit tørklæde og bindede den rundt om min hals, jeg prøvede at kvæle mig selv, mit hovede blev rød/blå farvet, så begyndte rynkerne at gå væk jeg blev så glad, men jeg havde stramt tørklædet så meget at jeg næsten ikke kunne få vejret, mine øjne begyndte at gå i sorte. Jeg havde stadig mine øjne åben men jeg kunne ikke rigtigt se noget. Så, så jeg pludselig et menneske i sort tøj bag mig, jeg gav slip på tørklædet og prøvede på at skrige, men det kunne jeg ikke jeg kunne ikke få det mindste lyd ud af min hals, da jeg så kiggede mig omkring var der ikke nogen jeg blev mere og mere bange, der var så mange stemmer i mit hovede at jeg havde lyst til at skære hovedet af mig.. men det kunne jeg selvfølgelig ikke. Jeg gik så ind i stuen for at tænde for fjernsynet og høre musik og få lidt ro i hovedet. jeg ledte efter fjernbetjeningen den kunne jeg så ikke finde, pludselige blev fjernsynet tændt! Ja det lyder skræmmende og mærkeligt, Samira det var det virkelig også! jeg ved ikke hvordan og hvem der havde tændt for den, der var ikke nogen hjemme, og jeg havde ikke selv fundet fjernbetjeningen! Men jeg blev ikke bange det var ret mærkeligt! jeg stod midt i stuen og kiggede bare, jeg kunne mærke nogen bag mig, jeg kiggede igen det var det samme menneske som før i sort tøj, jeg ved ikke om det var en mand eller en kvinde, det kunne jeg ikke se, men efter 4 sekunder var han væk igen. Jeg blev virkelige træt af alt det der! jeg havde ikke ro i bare et lille minut. Jeg gik så ind i køkkenet og ledte efter sovepiller og jeg fandt, jeg tog 5 af dem få at være sikker på at jeg sov og de dumme stemmer ikke kunne komme igen og irritere mig. Der gik ikke så lang tid inden jeg faldt i søvn. Men efter en time tror jeg, så vågnede jeg op igen. Det var så dejligt at få ro, der jeg så havde åbnet øjnene helt så jeg en blå himmel og jeg hørte fugle synge det var så dejligt, jeg havde det så godt der var ikke nogen stemmer heller ikke nogle mærkelige følelser. Jeg ved ikke hvor jeg var, og der var heller ikke nogle som jeg kunne spørge om, hvor jeg var henne! det var sådan et virkelig flot og dejligt sted, at jeg ikke kan beskrive det for dig. Det var ligesom en drøm jeg gav mig selv en lussing for at være sikker på at jeg sov eller ej, men det gjorde jeg ikke! det var i virkeligheden! der var et spejl foran mig jeg kiggede, der jeg så mig selv var jeg så smuk og havde en dejlige blød ren hud. Det var noget af det dejligste jeg nogensinde havde oplevet. Der var så mange flotte roser rundt omkring, jeg plukkede en rød rose og duftede til den, så kom jeg i tanke om mine forældre om min bror, hvor var de henne vidste jeg ikke, jeg kunne høre en stemme jeg vidste ikke om det var en mande, eller kvindestemme men den var så.. Ja jeg ved ikke, hvordan jeg skal skrive, hvordan stemmen var men den gav mig bare ro.. Den kaldte på mig jeg gik mod stemmen så kom der et stort lys frem den var sådan gul/hvid farvet. Jeg blev trukket mod lyset og pludselig kunne jeg mærke mit hjerte, jeg havde lukket øjnene det var koldt, jeg havde en mærkelige følelse, følelsen som om jeg ikke passede til det sted, men jeg kunne heller ikke gøre noget jeg havde ondt overalt, jeg havde ikke nok kræfter til at åbne øjnene men det gjorde jeg til sidst. Og der jeg kiggede mig omkring vidste jeg ikke, hvor jeg var henne inden sygeplejersken kom, jeg var indlagt på hospitalet sagde hun fordi, at jeg havde spist piller. Så kom min mor og far de var sure på mig fordi de troede jeg havde begået selvmord men det havde jeg ikke Samira, jeg var træt af de mærkelige og irriterende lyde og følelser. Men jeg har stadig ikke fortalt dem hvordan jeg havde det og hvorfor jeg havde spist de piller. Men nu skulle jeg bare fortælle det til nogen, og den bedste jeg kom i tanke om det var dig Samira. Jeg har fået det bedre nu men i de to sidste år skete der mange ting.. Og det mærkeligste var, at der jeg lå på hospitalssengen så lagde jeg mærke til, at jeg stadig havde rosen for det dejlige sted!
Det er gratis at oprette en konto