1 / 5 sider - klik for at bladre

Nyttevirkning ved vandopvarmning og peanutkogeapparat

  • Fysik
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 4
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Nyttevirkning ved vandopvarmning og peanutkogeapparat er en fysik-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 4. Fylder 5 sider (486 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 6. oktober 2011.

Rapporten undersøger effektiviteten af forskellige vandopvarmningsformer, herunder elkedel og kogeplade, gennem praktiske forsøg. Den bestemmer også nyttevirkningen af et peanutkogeapparat ved afbrænding. Der redegøres for teori, fremgangsmåde, resultater og databehandling, med en konklusion om den mest energiøkonomiske metode.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Komplet fysikrapport med to forsøg om nyttevirkning ved vandopvarmning og afbrænding af peanut. Indeholder teori, metode, resultater og konklusion.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • brændværdi
  • effektivitet
  • elkedel
  • energi
  • energiforbrug
  • fysikforsøg
  • kogeplade
  • nyttevirkning
  • vandopvarmning

Rapportforsøg 3a: I denne øvelse vil vi undersøge effektiviteten af forskellige vandopvarmningsformer.

Teori: Nytteenergi:Enyt= mcT

Tilført energi:Etil = P

Nyttevirkning:

.Fremgangmåde :

1.Kogeapparatet tilsluttes gennem en effektmåler 220V, som ikke er tændt på kontakten.

2. 1 liter vand afmåles og hældes på kogeaggregatet.

3. Starttemperaturen aflæses.

4. Stopur startes samtidig med at strømmen tilsluttes.

5. Effekt aflæses på effektmåler.

6. Når opvarmningen er tilendebragt, aflæses stopur og sluttemperatur.

Materiale:

Kedel:

Kedel, effektmåler, måletemperatur, stopur og kodeplade.

Elkoger:

Elkoger, effektmåler, måletemperatur og stopur.

.

Skema :

Elkoger

Kogeplade med kedel

P (W)

1,87 W

1110 W

?(sek)

187 sek.

476 sek.

Tstart (oC)

20,2 °C

24,6 °C

Tslut (oC)

97,1 °C

97,8 °C

T (oC)

76,9 °C

73,2 °C

Etil (J)

349690 J

528360 J

Enyt (J)

321903,4 J

306415,2 J

(%)

92 %

57,99 %

Databehandling:

T= (Tslut – Tstart)

Enyt= masse (Tslut-Tstart) 4186 J1000

= 321903,4349690 ? 100 = 92 % og 306415,2528360 ? 100 = 57,99 %

Spørgsmål :

Hvilken opvarmningsmetode er mest energi-økonomisk?

Svaret: Kogeplade med kedel.

Hvor meget energi i Joule sparer man pr. liter vand?

Svaret: 528360-349690 = 178670 J

og hvor mange kWh?

Svaret:

Hvor mange penge drejer det sig om, når 1 kWh koster 2,00 kr.?

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

10
Samfundsfag

Forslag til ministerliste med Helle Thorning-Schmidt som statsminister

4 sider 8. klasse
10
Naturfag

Destillation af gæringsprodukt og varmeudvikling ved respiration

7 sider 1.g el. lign.
12
Biologi

Evolution, celler og livets opståen

6 sider 9. klasse

Lignende opgaver

12
Fysik

Nyttevirkning af vandopvarmning med gas og elkedel

7 sider 1.g el. lign.
7
Fysik

Nyttevirkning ved opvarmning af vand

5 sider 1.g el. lign.
10
Fysik

Nyttevirkning

9 sider 1.g el. lign.
10
Fysik

Nyttevirkning af husholdningsapparater

4 sider 1.g el. lign.
10
Fysik

Nyttevirkning ved vandopvarmning

6 sider 2.g el. lign.
10
Fysik

Energiforbrug i hjemmet: Analyse af vandopvarmning

7 sider 1.g el. lign.
7
Fysik

Nyttevirkning af vandopvarmning i elkedel og kogeplade

4 sider 1.g el. lign.
7
Fysik

Energi og nyttevirkning i husholdningsmaskiner

5 sider 1.g el. lign.
10
Fysik

Elpærens nyttevirkning

5 sider 1.g el. lign.
7
Fysik

Vandkogning: nyttevirkning og pris

4 sider 1.g el. lign.
12
Fysik

Nyttevirkning af kogeplade og elkoger

4 sider 1.g el. lign.
-
Fysik

Fysikrapport om nyttevirkning og varmefylde

6 sider 2.g el. lign.