Det er lørdag morgen. Mathilde på 4 år, er vågnet længe før sine forældre. Denne dag har hun set frem til i evigheder. Det er nemlig i dag, at hun for første gang skal på stranden. Siden hun for første gang så en strand i fjernsynet, har hun tigget sine forældre om at komme hen til en. Hendes forældre, Lene og Martin, har dog ikke fundet det forsvarligt at tage deres, dengang, blot to årige datter med ud til det åbne hav.
Her to år efter, er de på en to uger lang ferie, i et lejet sommerhus ved Vesterhavet, og de har lovet deres datter, Mathilde, at de vil tage på stranden.
Mathilde går ind i stuen for at lege med sin trofaste dukke, Elizabeth. Den følger hende igennem alt, næsten. I løbet af de 2½ år hun har haft den, har hun formået at smide den væk to gange. Begge gange var Mathildes verden ved at gå under. Hun var konstant ked af det, og hendes forældre kunne absolut ingenting gøre for at opmuntre hende. Til sidst resulterede dette i at de forærede hende en ny dukke, så længe Mathilde lovede at hun ville passe bedre på sine ting fremover.
Det er gratis at oprette en konto