Idéer til lovforslag kan blive rejst af enten borgerne via medierne, interesseorganisationer eller græsrodsbevægelser. Alle i Folketinget har lov til at lave nye lovforslag, men det er oftest regeringen, der gør det, da regeringen kan trække på hjælp fra embedsmænd i ministerierne.
Et sående udvalg er betegnelsen for de faste udvalg, som en parlamentarisk, folkevalgt forsamling har nedsat under sig til at varetage opgaver og diskutere lovforslag indenfor afgrænsede områder af den pågældende forvaltning. De to største udvalg er Europaudvalget og Finansudvalget. Udvalgene skal kalde ministre i samråd.
Lovgivningsfasen:Man gør opmærksom på et problem, og sagen tages op politisk. Der bliver fremsat lovforslag (enten af regeringen eller en/flere ministre).Ved første behandling kommer lovforslaget til principiel debat. Derefter bliver det sendt til et af de 25 stående udvalg, der måske kommer med ændringer.Ved anden behandling bliver lovforslaget drøftet i enkeltheder, og betænkning indgår i behandlingen. Enten bliver det sendt til behandlinger i udvalget, eller også går det videre til tredje behandling. Ved tredje behandling stemmer man om lovforslaget. Kommer det igennem, skal lovforslaget sendes til dronningen, der skal underskrive og offentliggøre lovforslaget. Kommer det ikke igennem, bortfalder det.
En lov, der er vedtaget i Folketinget, er endnu ikke færdig. En mængde detaljer skal udfyldes af ministeren samt nogle embedsmænd og eksperter. Bekendtgørelser skal skrives, lovene skal administreres, og den konkrete administration af lovene foregår i vid udstrækning i regioner og kommuner.
Det er gratis at oprette en konto