Dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig

I. Generelt om dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig

1. Danmark var i hele perioden 1949-1991 fast forankret i NATO. For dansk sikker- hedspolitik i almindelighed og forholdet til Øst i særdeleshed spillede alliancemedlem- skabet den altoverskyggende rolle. NATO-medlemskabets betydning for dansk uden- rigs- og sikkerhedspolitik kan vanskeligt overvurderes. Forpligtelserne over for NATO vejede væsentligt tungere end de forbehold, Danmark havde – primært beslutningen om ikke at have atomvåben på dansk jord i fredstid. Samlet set var Danmark ikke en forbeholden allieret, men blev både politisk og militært integreret mere og mere i NATO og langt overvejende af sine partnere opfattet som et loyalt alliancemedlem. Både reelt – og i den informerede omverdens opfattelse – vejede den danske forpligtel- sesstrategi over for NATO sammenlagt meget tungere end de begrænsninger på den militære integration, som også indgik i dansk sikkerhedspolitik. Fra sovjetisk side sås Danmark i det store billede som et land, hvis sikkerhedspolitiske grundorientering ikke realistisk set stod til at ændre, men samtidig mødes også en østlig opfattelse af, at Dan- mark var et af de ’svage led i kæden’.

Indledning:

Den kolde krig, også kaldt den Tredje Verdenskrig, startede på grund af et anspændt

forhold mellem NATO og Waszarwapagten(original navn: Traktaten for Venskab,