Overgangen fra folkeskole til gymnasium

Fra skolen til gymnasiet. Hvor skal jeg dog begynde? Et stort skridt at tage, og det var helt anderledes. Slet ikke som i folkeskolen.

Til at begynde med havde jeg egentlig aldrig troet, at jeg ville begynde på gymnasiet, men jeg ville bestemt heller ikke gå i 10’ende. Et spildt år mente jeg. Jeg havde heller ikke tænkt på gymnasiet som et valg. Jeg vidste ikke rigtig noget. Jeg levede i nuet og tænkte ikke på fremtiden, men inde i mig vidste jeg, at jeg måtte beslutte mig før eller senere. Og det endte med gymnasiet, da jeg ikke vidste, hvad jeg ville i livet. Samfundsfag & engelsk lød som det mest oplagte. Matematik, fysik og kemi var ikke lige mig. Heller ikke i skolen. Jeg kunne overhovedet ikke lide fagene, jeg var heller ikke særlig god til dem, og det interesserede mig heller ikke. Hvorfor så vælge noget, der ikke interesserede mig? Det blev så samfundsfag & engelsk. Det lød nemmest og bedst. Derfor valgte jeg det.

I sommerferien tænkte jeg på gymnasiet hele tiden. Jeg undrede mig over, om det var det rette sted for mig at være, og jeg ville kunne lide det der, og om jeg ville få venner. Jeg var spændt, men samtidig helt vildt nervøs. Jeg var ikke særlig populær i folkeskolen, og det skulle helst ikke smitte af her. Jeg ville starte på ny. Ingen måtte kende mig, og folk ville derfor heller ikke have fordomme. Det håbede jeg da i hvert fald.