Model for kildekritik og billedanalyse

Hvem har skrevet teksten (afsender)? Hvem er teksten skrevet til (modtager)?

Hvornår er teksten skrevet? Er teksten på originalsproget, eller er det en oversættelse?

Hvilken slags tekst er det? (Brev, dagbog, lov, referat af møde, rejseberetning osv.).

2. Beskrivelse af tekstens indhold

Hvad står der i teksten?

(Få et overblik over den måde, den er bygget op på. Lav overskrifter til forskellige afsnit. Understreg vigtige ord, vigtige personer og vigtige begivenheder. Husk at slå ukendte ord og personer op. Mange bøger indeholder kronologiske oversigter og ordforklaringer, som kan være nyttige).

3. Fortolkning af teksten

For det første: Er teksten ægte? (Uægte tekster findes. I midten af 1980’erne blev det hævdet, at Hitlers dagbøger var blevet fundet, men det viste sig, at de var skrevet af en svindler).

Er teksten en førstehåndsberetning eller en andenhåndsberetning?

(Øjenvidneskildringer er førstehåndsberetninger. Førstehåndsberetninger er ofte de bedst, da de er mest troværdige. Tænk på H. C. Andersens historie om fjeren, der blev til fem høns).

Er teksten samtidig eller ikke-samtidig med de begivenheder, som omtales?

(Samtidige tekster har en anden status end ikke-samtidige tekster, men de er ikke altid mere troværdige. Det afhænger helt af de omstændigheder, som omtales. Eksempelvis vil vigtige politikere ofte først afsløre sandheden om begivenheder, når de skriver deres erindringer).