Kilde 1 mener, at vi burde forbyde tørklædet i det offentlige fx ved domstolen, politi og forsvar. De mener ikke at religiøse symboler hører til de steder. De mener at det vil betyde ligestilling, at forbyde tørklædet, da unge muslimske kvinder bliver tvunget til at bære tørklæde. De vil stoppe underkastelse.
Kilde 2 mener, at det er forkert, at de muslimske kvinder ikke må vise deres skønhed for andre end de mænd, som enten er tilknyttet familien eller børn der ikke er bevidste om seksuelt begær. De mener, at det er umuligt at sige til troende mænd, at de skal sænke deres begær.
Kilde 3 handler enkelt om, at Dansk Folkeparti ikke vil finde sig i, at en dommer bærer tørklæde.
Hvilke holdninger til religiøse symboler og religionens
betydning kommer til udtryk i de tre kilder?
I kilde 1 mener Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti at de er klar til at forbyde tørklædet i retssalen. Peter Skaarup mener, at tørklædet symboliserer underkastelse for muslimske kvinder.
Kilde 2 ”… Gud er visselig vidende om alt, hvad de gør.” Igen i kilde 2 og kilde 3 handler det om underkastelse fx, ”… at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) med deres hoveddække og ikke vise deres skønhed…” De muslimske kvinder har ikke rettighed til at vise deres skønhed for omverden. Mænd er meget mere magtfulde, da de kan tvinge unge og gamle til at bære tørklæde, det er ikke ligestilling fx, kilde 1 ”Vi skal ikke have respekt for tørklædet, der i det daglige undertrykker kvinder i vores land. Ligestillingen kommer under pres, når patriarkalske familier tvinger unge piger til at bære tørklæde…”
Det er gratis at oprette en konto