”Forstanden bærer et lys for vore gerninger, den kan ret begribe og dømme, hvad der er godt og ondt, hvis den ikke i særlig grad er fordærvet af ond optugtelse eller vane.” Dette er Ludvig Holbergs ord, og det viser, at han er det perfekte forbillede for oplysningstiden i Danmark. I 1751 skriver han fablen ”Om ænderne og sælhunden”, som giver os et indblik i, almindelige borgers evne til at diskutere, men somme tider kan de ikke tænke logisk og ud af rammerne.
Resumé
Vi befinder os midt i en filosofisk diskussion mellem nogle ænder. Af de emner der bliver bragt på banen, er et af dem imponerende for ænderne. De kan ikke finde årsagen til, hvorfor havet nogle gange stiger, hvorefter den aftager. Imens denne forundrende diskussion er i gang, kommer en sælhund forbi, som er lærd og især er bekendt med astronomi. Ænderne spørger ham, hvad årsagen er til havets stigning. Til dette svarer sælhunden, at månens tiltrækningskraft gør, at havet stiger. Dette finder de latterligt og mener, at de lærde personer ikke er så kloge, som man skulle tro. Derefter spørger ænderne, hvorfor månen nogle gange ikke er til stede. Sælhunden ved, at det ikke nytter at fortælle ænderne den rigtige teori, så i stedet svarer han, at når månen er hel, klipper man den i stykker for at danne stjerner. Denne teori godkender ænderne og takker ham.
Det er gratis at oprette en konto