Hun satte sig på stenen med dukke i hånden, klar til og give slip. Stenen havde hun besøgt og siddet på i to år. Bare kiggede på vandet, det var det eneste sted hun ikke følte sig forladt. Hun følte sig roligt og uden bekymringer, alt føles så fredfyldt. Hun tænkte ikke på hvad hun skulle bagefter, hvilket job hun skulle tag´ eller hvor hun skulle bo.
Det eneste hun tænkte på var den juleaften, hvor hele familien var samlet. Den tid ville hun gerne havde tilbage. Den aften fik hun en gave hun ikke helt var tilfreds med, en dukke fra hendes forældre. Hun havde ønsket på den fineste lyserøde kjole, som alle dem i hendes klasse havde ønske sig. Hun rejste sig fra gulvet, hvor det fine juletræ stod. Gik ind på værelset og var sur, i håb på at hendes forældre ville komme ind og sige at de ville bytte gaven til den lyserøde kjole i morgen. Hun lå i sin seng i lang tid. Da hendes forældre endelig kom ind, og sagde de ord hun havde håbet på, kunne hun godt gå tilbage til festen i godt humør.
Hun blev vækket af banken på hoveddøren. Hun kiggede på klokken den var ni, hun råbte efter sin mor da hun altid var vågen på det tidspunkt. Hun fik ikke noget svar, hun gik ud i køkkenet. Da så hun en seddel fra hendes forældre: Hej skat. Håber du har sovet godt, vi er taget af sted for at byttet din dukke til den lyserøde kjole, som du hellere ville have. Vi er hjemme om lidt. Hilsen mor og far.Hun ville ikke åbne døren, da hun tænkte det sikkert var Jehovas vidner. Da de er kommet her på det sidste. Hun kiggede igennem nøglehullet og så det var politiet. Hun åbnede døren straks. - Har du nogle voksne i nærheden?- Nej, mine forældre er lige taget til centeret. Men de kommer nok snart hjem.- Har du nogle andre i nærheden, du kan bede om at komme herover?- Min mormor bor lige overfor os, hvorfor?- Vi synes du lige skal smutte over og hente din mormor, også kom tilbage- Okay sagde hun forvirret og nervøst
Det er gratis at oprette en konto