Afskeden

Det var en tidlig morgen. Solen var kun lige stået ud over horisonten, og det var kun de færreste mennesker, som egentlig var stået op. Han havde været meget spændt på det der skulle denne dag. Derfor havde han naturligvis ikke kunne sove særlig længe, og var stået meget tidligt op for at pakke til sin rejse mod Amerika. Mens han sad der helt alene i køkkenet, og var meget nervøs for at skulle rejse af sted fra alt det, han nu havde der hjemme. Pludselig slog det ham, hvor mange år han havde brugt på, at spare sammen for at gøre det, han altid havde haft lyst til, at rejse. Han mandede sig op, slog sig engang i brystet og pustede ud lige så stille. Det skulle være nu, ellers ville det være for sent, det skulle bare være nu, mens han stadig var ung. Han kunne høre noget inde ved siden, det måtte være hans mor der var stået op.

Hun vågnede med et set, som om hun lige havde haft et mareridt. Men det var nu ikke derfor. Hendes søn skulle til at tage af sted om ikke så længe. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, for inderst inde ville hun slet ikke have, at det skulle finde sted. Hun fik sit tøj på lyn hurtigt, næsten ved magisk hvis. Hun gik lige så stille ud i køkkenet for at se til sin dreng.