1 / 5 sider - klik for at bladre

Ulighed i Danmark: analyse af fattigdom og social arv

Det er gratis at oprette en konto

Ulighed i Danmark: analyse af fattigdom og social arv er en samfundsfag-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 5 sider (2.265 ord, ca. 10 min. læsning) og blev publiceret 3. februar 2020.

Opgaven analyserer fattigdom og social arv i Danmark med udgangspunkt i bilagsmateriale. Den undersøger sammenhænge mellem social klasse, uddannelse og karriere. Afslutningsvis præsenteres to strategier til at mindske ulighed og forbedre social mobilitet, herunder forslag til erhvervsuddannelser og formueskat.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af fattigdom og social arv med brug af bilagsmateriale. Indeholder velbegrundede politiske strategier til at mindske ulighed.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • erhvervsuddannelser
  • fattigdom
  • formueskat
  • politik
  • samfundsøkonomi
  • social arv
  • social mobilitet
  • uddannelse
  • ulighed

Undersøg hvad der af materialet i bilag A kan udledes om fattigdom og social arv i DanmarkHvis man tage et kig på bilag A, kan man se, at billaget er nogle tabeller og nogle figurer. De giver et billede af, om fattigdommen og den sociale arv i Danmark, hvilket kunne være spændende at se nærmere på.

Figur 3 viser andelen for hver klasse, der har lang videregående uddannelse som 30-årige. Ved at aflæse figuren kan man se, at 10% af arbejderklassen og 5% af klassen under den tager en lang videregående uddannelse, mens ca. 43% af højere middelklasse og overklassen tage en lang videregående uddannelse. Denne kontrast imellem klasserne hænger muligvis sammen med den sociale arv. Børn af højtuddannede forældre vil have det nemmere at komme højere i uddannelsessystemet, fordi systemet vægter kulturel kapital meget højt. Det er ofte børn i overklassen, der har mest kulturelt kaptital. Derfor giver det god mening, at der mindst chance for at tage lang videregående uddannelse, hvis man er fra underklassen. Dette understøttes også i Figur 4, som viser karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse. Her kan vi aflæse, at underklassens karaktergennemsnit i matematik og dansk lå under 7, mens de andre klasser ligger over 7. Selvom overklassen har en højere kulturel kaptital, så havde højere middelklasse alligevel et højere karaktergennemsnit. Grunden til at det er sådan er måske, at højere middelklasse har en større motivation til karrieremobilitet, da de er så tæt på overklassen, hvilket er derfor er mere motiveret til at klare sig godt i skolen, så de kan komme til den øverste klasse.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver