Vi forsatte med, at køre. Jeg var begyndt, at være træt. Vi havde kørt i 3 timer nu, og vi begyndte at mangle benzin. Vi holdt øje efter en tankstation men der var ingen. Vi var ude på landet, og vidste ikke hvor vi skulle køre hen. Vi havde en streg benzin tilbage, og kunne ikke køre ret meget længere. Sara sagde ”Oliver vi bliver nødt til, at ringe efter hjælp”. Vi prøvede, at ringe men der var ingen forbindelse. Der var ingen, at få fat på vi var alene ude på landet snart uden benzin.
Lige pludselig kom vi ind i en by, men det var en speciel by. Der var ingen mennesker eller noget. Lige pludselig holdte bilen op med at køre. Vi var nødt til, at stige ud. Vi ledte i noget tid efter en tank eller et sted hvor der var noget benzin. Der var ingen ting. Det måtte være en forladt by sagde jeg til Sara. Vi prøvede, at finde nogen, men der var ingen. Sneen lyste mørket op i byen, og solen var helt væk. Sara sagde ”Hold mig i hånden her på denne klode hvor de har sat os af.” Sara var bange. Jeg holdte Sara i hånden, og beroligede hende lidt. Hun sagde lige pludselig ”Er vi på vinderrejse for to børn? Eller ville de bare af med os” Jeg sagde ”Sara rolig. Vi skal nok komme hjem. Det skal nok gå. Selvfølgelig vil de ikke af med os. De elsker os jo Sara. ” Vi ledte videre, og jeg kunne se på Sara at hun blev bange. Vi fandt et hus, og gik ind. Der var næsten ingenting i huset der var ikke noget køkken eller nogle værelser. Vi fandt et tæppe på sofaen, det var det eneste vi kunne finde som varmede. Jeg sagde ”Sara læg dig godt under tæppet.” Sara sagde ”Her er ikke varmt. Det er stadig koldt. Oliver jeg fryser og jeg er sulten kan du ikke finde noget at spise?”
Det er gratis at oprette en konto