Skumring

Det var en sensommeraften, mørket havde lagt sig over husene. Solen gled bort i horisonten. Emma gik over til vinduet, hun tog fat i det brune gardin og så at, vinduet stod åben. Der stank af cigaretrøg. Udenfor kunne hun se tre mænd, de stod op ad en lygtepæl og røg. De havde stået der i tre timer nu, og Emma var begyndt at blive nysgerrig. Hvad mon de lavede der? Hvem var de? Hvad… Hun kunne høre sin syge mor at hoste. Hun hostede meget voldsomt. Lyden af hostet var så høj, at en af mændene kiggede op mod vinduet. Emma gav hurtigt slip på gardinet så den hang ned igen. Hun skyndte sig at hændte et glas vand til sin mor. Hendes mor røg også cigaretter. Hele opgangen stank af røg og en meget grim lugt af gamle vindruer. Kort øjeblik efter faldt hendes mor i søvn. Hun gik hen til vinduet og så at der kun var to mænd. Før hun nåede at tænke på hvor den tredje mand var blevet af, kunne hun høre døren lukkede nede fra opgangen. Nu var hun virkeligt bange. Manden kom op ad trapperne, han havde en cigaret i hånden, han slukkede cigaretten ved at trykke den ind til den grå væg i opgangen. Han gik videre op ad trappen, og bag ved ham fald noget orange som blev til aske. Emma kunne høre en af naboerne. Hvad det sagde, vidste hun ikke, men hun kunne høre manden at sige. ”Giv mig… ”, så kom en lav lyd som afbrudte ham, hun kunne høre ham igen. Der kom en skrig oppe fra etagen oven over Emmas hus. Emma så hurtigt ned af vinduet, intet kunne ses. Da hun gav slip på gardinet kunne hun høre manden løbe ned af trapperne og ud til de andre mænd. ” hahahaha ” lo mændene, det var sket nået, men hvad? Emma tog telefonen og ringede 112. En dame løftede røret og sagde: ” Hallo det er…” Inden damen nåede at sige mere, sagde Emma ” jeg tror der er blevet stjålet noget” Politiet sagde ” Du tror at der….” Hurtigt prøvede Emma forklar det hele. ”Jeg skal bede om en adresse så se vi på det” Emma gav adressen hurtigt, og så lagde hun telefonen på. ” Emma, Emma, Hørte du det?” Sagde moren, og Emma gik over til sin mor og satte sig ved senge kanten. ”Ja, mor du skal ikke være bange, jeg har ringet til politiet” Nu var det helt mørk klokken slog tolv. Emma rejste sig op fra senge og gik stille over til vinduet, hun træk det brune gardin op og så en sort mand. Han gik ind i en af bygningerne. Kort efter blev lyset tændt i en af hussene og langsomt kunne hun se at det var noget galt. Det begyndte nu at regne og manden gik ud, af boligen og ind i den næste hus. Nu skete der noget…… ”Emmahh, Emmah” Det var bare moren. Hun kunne ikke snakke ordenligt, hun havde noget problemer med vejrtrækningen. Emma nåede ikke at se mere, hun gik over i køkkenet og hentede et glas vand til moren.” Bank, bank ” Det bankede på døren. Emma fik et chok. Hun skyndte sig at kigge udenfor men hun kunne næsten ikke se noget. Eller kunne hun? ”Bank, bank” sagde det igen. Hun gik hen mod dør enen og lagde hovedet, hun forsøgte på at høre hvad det var manden sagde. Det blev ved to-tre gange, også forsvandt, og så holdte det op. ”Heldigvis” Tænkte Emma. Tideligt morgen næste dag havde moren det meget skidt. Emma forklarede hvad der var sket og moren blev hele tiden ved med at sige. ”Du lukker ikke døren op” Emma kiggede hvert femte minut ud ad vinduet, for at se om Politiet kom. Men hun log mærke til noget andet. Det begyndte at blive mere og mere stille i gaden. Der var næste slet ikke så meget larm som der var en gang. Og naboen overfor deres hus, var forsvundet. Da klokken blev 21.00, kom de tre mænd igen. Emma, kiggede på hvad de lavede. Mændene kom igen og bankede på dør enen klokke 23.00 Det var en sommer aften så der var stadig lidt lys.