Skoven er så smuk om efteråret. Det er den hver efterår. Alligevel bliver man forundret hvert år. Det er lidt en skam at det er så koldt om efteråret. Jeg tænker altid på efteråret, som den kolde tid der bare skal overståes. Jeg går og fryser, og så kan jeg ikke engang lege i sneen. For det er jo lige præcis ikke koldt nok til, at der er sne. Når jeg går tur med min hun Sofus, går jeg næsten altid ned i skoven , og om efteråret er den virkelig smuk. Hvor end jeg ser, er der hele tiden nye farver. Brun, rødlig brun, rød, orange, gul, hel lys grøn og grøn med gule pletter. Når jeg går op ad bakkerne, ser jeg mange forskellige svampe. Nogle har nogen rigtig pæne farver og former, mens andre er knap så kønne og se på. Så er det, jeg tænker på, om det er fordi, at de ikke får så meget sol som de andre. Men så ser jeg nogle andre svampe af samme slags, der ser helt ens ud, selvom de får mere sol.
Jeg går og fryser lidt, mens jeg går rundt nede i skoven. Men det gør Sofus ikke. Han render op og ned ad bakkerne, som en maskine jeg har glemt hvordan jeg slukker. Han ser så sød ud når han løber. Helt oppe og køre. Jeg kan nærmest se smilet omkring hans mund, når han kommer løbende med 20 km/t lige imod mig. Så vender han om 5 meter fra mig og løber tilbage, hvor han kom fra. Løber den hund aldrig tør for energi?jeg tænker tilbage på alle de ture jeg har gået med ham. Og jo, han løber tør for energi. Men det er altid først når vi skal hjem. Så skal jeg altid vente på ham, mens han får slæbt fødderne afsted hen over jorden. Lige så snart jeg så vender om og går tilbage mod skoven, så er han pludselig fuld af energi og springer rundt. Men han plejer nu og være 'rigtig' udkørt når vi kommer hjem. Lægger sig i sin sofa og rejser sig kun op, hvis han synes han hører lyden af mad. Han bliver en slags superhund når han hører lyden af mad. Så kan han pludselig alt. Hans to yndlingsting er mad og at gå tur.
Det er gratis at oprette en konto