Så er jeg kommet ind i det forpulede lorte skab igen. Gud hvor jeg hader det skab, jeg bliver altid smidt ind i det som en straf, for alt det som jeg åbenbart har gjort forkert.
Det er et gammelt træskab som vi har haft lige siden jeg kan huske, og jeg har altid hadet og været bange for det, men siden alt det lort, der er sket på det seneste, så er jeg blevet mere bange for fars næve end jeg er bange for det gamle skab…
Det begyndte jo at blive et helvede herhjemme, tomme ølflasker, som dækkede hele gulvet til, et par brækpøle, som lå rundt omkring og stanken af en gammel, fordrukken, arbejdsløs, midaldrende mand og den eneste grund, han nogensinde fik til at bevæge sig var, hvis han manglede nogle nye bajere.
Det var jo også mig, som skulle sørge for alt her i huset, penge behøvede han ikke sørge for. Da hun døde, fik vi alle pengene hun havde, og dem var der sku’ masser af… Så jeg får bare en tusse af ham engang imellem, som jeg skulle bruge på mad og hans overforbrug af bajere.
Det var mandag morgen, en dag som alle andre, jeg skulle riste noget brød til far og mig selv. Jeg lavede et fad med et par øl på samt en ostemad, og stillede den så på natbordet ved siden af ham, så listede jeg bare ud af døren.
Det er gratis at oprette en konto