Uddrag fra opgaven
Efterårsaften Men ude over sletten kan hun ane en lille, krumbøjet skikkelse, som kommer travende mod hende, med en snegls hastighed. Hun kan kun lige se, at det er et menneske. Mørk som havet slæber den sig gennem skoven, uden livsglæde, uden livsmod. Uden noget mål, hverken i sin gåtur, eller i sit liv. Ligesom dengang hvor hun havde gået ud i skoven, med en stor kniv i hånden. Hun havde følt sig så tom, følt sig som en marionetdukke, styret af den kommentar, som hendes mor havde sagt så defaitistisk. Det var sket i et sort skænderi. Det de
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang