1 / 9 sider - klik for at bladre

Kostanalyse: energigivende stoffer og sundhedskrav

Det er gratis at oprette en konto

Kostanalyse: energigivende stoffer og sundhedskrav er en naturvidenskab-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 9 sider (2.026 ord, ca. 9 min. læsning) og blev publiceret 30. december 2011.

Denne rapport undersøger kostens indhold af energigivende stoffer som fedt, kulhydrat og protein, samt om de sundhedsmæssige krav opfyldes. Opgaven redegør for forskellige typer af fedtsyrer og kulhydrater, deres funktion i kroppen, og analyserer en dags kostindtag i forhold til anbefalinger. Diskussionen omfatter energibalance, vægt, motion og konsekvenser af ubalanceret kost.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid kostanalyse med redegørelse for energigivende stoffer og deres betydning. Opgaven diskuterer personligt kostindtag i forhold til sundhedsanbefalinger og er velstruktureret.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • biologi
  • energiindtag
  • ernæring
  • fedt
  • fedtsyrer
  • kostanalyse
  • kostfibre
  • kulhydrat
  • protein
  • sundhed

FormålFormålet med rapporten er at undersøge kostens indhold af energigivende stoffer, og at finde ud af om vi hver især opfylder de sundhedsmæssige krav. TeoriEnergi bruges til bevægelse, at tænke, får hjertet til at pumpe og til at sove.Der findes 3 forskellige inddelinger af de energier, vi indtager i form af vores kost: FedtFedtstof er vigtigt for cellerne og sætter sig også som energireserver i fedtcellerne. Fedt giver kroppen noget at stå imod med når forskellige ting, som udfordrer kroppen, spiller ind. Der findes to former for fedt:Animalsk fedt – kommer kød- og mejeriprodukterPlanteolier – Bla. nødder, frugt og chipsPlanteolier er bedre end animalsk fedt, da de indeholder flere monoumættede fedtsyrer.Der findes tre former for fedtsyrer:Monoumættede – Én dobbeltbinding, er bedst for kroppen for at undgå en blodprop, da leveren danner HDL-kolesterol, som ikke bliver hængende i blodkarvæggene. Det anbefales at 10-15 % af det anbefalede energiindtag kommer fra monoumættede fedtsyrer.Mættede – Ingen dobbeltbindinger, det anbefales at max 10 % af energiindtaget kommer fra mættede fedtsyrer, de værste fedtsyrer når det kommer til blodpropper, idet de danner LDL-kolesterol, der i små mængder bliver hængende i blodkarvæggene og kan udvikle sig til en blodprop.

Flerumættede – Lavet af flere dobbeltbindinger, 5-10 % af energiindtaget anbefales at komme fra polyumættede fedtsyrer. Alle fedtsyrer er lavet af 12-22 kulstofatomer i en lang kæde, hvor der ofte er to brintatomer på hvert kulstofatom samt en syregruppe i den ene ende. Dét, der gør forskellen på de forskellige former for fedtsyrer, er antallet af dobbeltbindinger mellem to kulstofatomer i kæden. Ernæringsmæssigt er det vigtigt, hvor dobbeltbindingen sidder. Fx er N-3-fedtsyrer/fiskeolier gavnlige for kredsløbet. Det er anbefalet at ca. 30 % af den daglige indtagelse kommer fra fedt. Fedtet vi spiser kaldes også for triglycerid, hvilket betyder ”3 forskellige fedtsyrer”. Det består af ét glycerid og tre fedtsyrer. Der er 38 kJ energi pr. 1 gram fedt.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver