Redegør ud fra Bilag A for Merleau-Pontys opfattelse af erkendelsens udgangspunkt.
Ud fra begrebet erkendelse forstår vi ’evnen til at opfatte tilværelsen’. Hovedmålet for Merleau-Pontys fænomenologi, var at gøre en ende på Descartes ide om den udstrakte substans(rex extensa), et materialistisk og rumligt menneskesyn hvoraf tanken er isoleret fra kroppen, samt det dualistiske verdensbillede. Merleau-Ponty var nemlig af den opfattelse at kroppen har en betydning for den menneskelige eksistens, idet han mener at bevidstheden og eksistensen tager form gennem kroppen. Ifølge Merleau-Ponty tillægges mennesket eksistens gennem kroppens ’væren i verden’, altså er krop og situation afgørende for erkendelsen. I bilag A, fremgår det desuden at mennesket har en prærefleksiv karakter, hvilket er den intuitive bevidsthedsopfattelse som mennesket er indforstået med før den videre meningsopfattelse finder sted, dvs. evnen til at opfatte umiddelbare sansepåvirkninger fra den omgivende verden også kaldet perception. Heraf er sansningen det der videre skal udgøre bevidsthedens fundament, hvoraf sansningen skal erfares gennem kroppen, som det også fremgår i teksten.
Merleau-Ponty har som udgangspunkt i sin erkendelsesteori primært fokus på kroppen som det grundlæggende til alt væren, bevidsthed og meningsdannelse. På den måde bliver kroppen et betydningsfelt det omfatter hovedparten af hele teorien og man kan tydeligt se hvordan Merleau-Ponty forsøger at gøre en ende på den dualistiske verdensopfattelse. Dog er mennesket stadig indehaver af denne ’givet’ erfaring eller betydning, som afspejles og kommer til udtryk vha. kroppens sansning.
Det er gratis at oprette en konto