Jeg tror, at manden i digtet er forelsket. Han længes efter nogen eller noget. Han udtrykker i digtet, at han elsker og griner, men dog er der noget der trykker ham. En slags facade, han er bange for at vise hvem han virkelig er, overfor andre. Han griner, og har mange venner uden på, men inden i føler han sig alene. Han vil ikke vise, at han er bange, ”Ingen skal den bange taare see”. Måske føler han sig ikke hjemme i blandt de venner han har. Selvom de elsker ham, vil hjælper ham til vær en tid. Så er der noget der trykker.
”du, ved hvis barm frit udgræde,
O! Pige, hvis du kjendte, elsked mig,
jeg kunde være som jeg er-hos dig.”
Han mener nok en pige, en han er forelsket i. Det piner ham inden i vær’ dag. Forelskelsen køre rundt i ham nat og dag, han føler sig magtes løs. Nogle gange vil han bare lægge sig ned og græde, lukke sig af fra verden. Andre gange har han lyst til at grine og snakke. Men han kan ikke få sine følelser ud på den rigtige måde. En form for lykke flyver rundt inde i en, nogle gange putter, man den lykke, man har et forkert sted hen. Man gemmer den, nogle gang vil man ikke dele lykken, og andre gange kan det være svært at vide hvem skal dele den med.
Det er gratis at oprette en konto