Musikken kører i bagrunden, mens verden stille kører forbi mig som om jeg bare er en person iblandt publikum. Træernes blade udenfor er røde og går næsten i flammer når solens stråler glider ind over dem.
Det er koldt og min kvalme overvælder mig når jeg glider endnu længere ind i sædet. Bilen bumper nu over grusstenene ned af den lange markvej. Jeg genkender huset fra lang afstand, og dens gule maling bringer minder af familie arrangementer som hvirvler rundt i hovedet på mig. Bilen stopper udenfor verandaen men jeg bliver siddende lidt endnu. Jeg tager mig sammen og åbner bildøren og går ud og kigger mig lidt omkring. Jeg går ind i huset og lugten fylder mig med både glæde og angst som giver mig en klump i halsen.
Inde i stuen stod de alle sammen. Bag alles sorg stod hun der, så yndig og fin i sin sorte kjole. Jeg har ikke set hende siden den dag og det gav mig håb at se hende her. Hendes blik rammer mit og hendes øjne er blanke og hendes blege hud har spor af tårer. Hun kigger væk igen, ned på kisten som står midt ude på gulvet, og omkring den er et væld af blomster og et hvidt bånd ligger fint på låget hvor der på står ’’Hvil i fred vor kære søn, ven og familiemedlem’’. En hånd ligger sig på min skulder og en stemme hvisker i mit øre, at det var godt at jeg kunne komme. Jeg vender mig stille rundt og ser op på en stor mand i et sort jakkesæt. Det er min onkel som er kommet med sin nye kone. Hans øjne er trætte. Han hoster lidt inden han tager et hvæs af hans cigaret igen og puster derefter røgen ud i hovedet på mig. Jeg trækker vejret dybt og lugten af tobakken fylder mine lunger og jeg føler en længsel efter mere, men jeg kan ikke vise min trængsel her da jeg er en pæn dreng.
Det er gratis at oprette en konto