Pludselig vågnede hun op. Klokken var halv tre. Hun spekulerede på, hvorfor hun var vågnet op. Oh!
I køkkenet var nogle stødt mod en stol. Hun lyttede til køkkenet. Det var stille. Det var for stille og da hun lagde sin hånd på sengen ved siden af hende, der var ingen. Det var det der havde gjort det så specielt: hans vejrtrækning manglede.
Hun rejste sig og famlede gennem den mørke lejlighed til køkkenet. I køkkenet mødtes de. Kl. var halv 3
Hun så noget hvidt står ved køkkenskabende. Hun tændte lys. De stod over for hinanden i deres skjorter. Om natten. Klokken halv tre. I køkkenet. På køkkenbordet stod brødkassen. Hun så, at han havde skåret sig lidt brød. Kniven lå stadig ved siden af tallerken. Og på tæppet var der brødkrummer.
Hver aften før de gik i seng, søgere hun for, dugen var ren. Hver aften. Men nu var der krummer på dugen. Og kniven lå der også. Hun følgte kulden fra fliserne, langsomt krybe op af hende. Og hun kiggede væk fra tallerknen.
"Jeg troede der var noget her," sagde han og kiggede rundt i køkkenet."Jeg har også hørt noget," svarede hun, og derved opdage hun, at han i sin skjorte om natten, så ganske gammel ud. Lige så gammel som han var. 63 år. Om dagen, så han nogle gange yngre ud. Hun ser allerede gammel ud, tænkte han, i skjorte ser hun temmelig gammel ud.
Det er gratis at oprette en konto