Hash og skunk: oprindelse, virkning og risici

Man både hash og skunk får man fra cannabis-planten. Skunk er 2 til 4 gange kraftigere end hash.

Cannabis-planten udviklede sig i området omkring Himalaya. Den er blevet dyrket for at producere frø, fibre, og som lægemiddel. Frøene kan bruges til dyrefoder eller olieproduktion, og fibrene fra planten kan bruges til reb eller stof. De planter man dyrker for at kunne lave frø eller fibre, kalder man normalt for hamp, og de planter man dyrker for at få stoffet THC kalder man pot, hash, skunk osv. Hash har været kendt som rusmiddel i flere tusinde år. Der findes både hun og hanplanter, men det er hunplanterne der er mest eftertragtede.

Biologisk virkning og risiko:

Det er stoffet THC, der giver virkningerne, og det står for Tetra-hydro-cannabinol. De fysiologiske virkninger er øget puls, trang til sukker, røde øjne og tørst. De psykologiske virkninger er træthed, dårlig reaktionsevne, dårlig indlæring og hukommelse. THC generer hjernecellerne, som gør alt virker langsommere og sjover end normalt. Man er påvirket af det i 24 timer, og det er først helt ude af kroppen, omkring 2 måneder efter. Man har aldrig kunne påvise at der kommer nogen blivende skadelig effekt, efter et enkelt hashrus. Unge har større chancer for at blive afhængige end voksne.