Mathias ryster på hovedet. Faktisk ryster han over det hele. Der er koldt i lokalet, og der lugter af gammel cigaretrøg og desperat sved. Lyset er hårdt og hvidt og får skrivebordet, stolene og de gammeldags kartoteksskabe langs væggene til at træde frem på en næsten brutal måde.
Der kommer én om lidt og afhører dig. Jeg går nu. Lad være at føre noget dumt imens, okay?
Betjenten lyder hverken venlig eller fjendtlig. Han lyder som om han har sagt de samme tung så mange gange før, at ordene er holdt op med at betyde noget for ham. Mathias ryster igen på hovedet. Hvad dumt skulle han kunne gøre? Og hvorfor? Betjenten låser døren efter sig, og den eneste lyd, der er tilbage er i lokalet, kommer fra den lille vægventilator, der fuldkommen formålsløst blæser lugten rundt og rundt.
Mathias sidder i lang tid alene, ja faktisk ved han ikke hvor lang tid han sad der. Der er intet ur i lokalet, kun ventilatoren der blæste uafbrudt. Rummet er helt tomt! Han sveder nu mere og mere. Hvad vil de spørge ham om? Mathias ved ikke noget om hvordan en afhøring foregik. Han har kun set hvordan det på dramatisk vis foregår, i de amerikanske Hollywood film. Han forestillede sig at en stor og stærk betjent ville komme ind og råbe ham ind i ansigtet, mens en mindre, lidt buttet betjent sad ved siden af og beroligede ham. Ja? ”Good and Bad cop” hed det vist, men da døren lige så stille går op kommer en meget spinkel mand med et lille overskæg og briller ind ad døren.
Det er gratis at oprette en konto