Mathias kigger rundt i lokalet, mens hans åndedræt, i takt med uret på hans håndled, bliver roligere og roligere. Den ulækre lugt af gammel cigaretrøg minder ham om hans bedstefars stue, hvor man næsten ikke kan trække vejret uden at hoste. De markerede gule vægge, hvor den ildelugtende røg har sat sig som store urenheder som på en akne-patient, det overfyldte aske bære samt det store udvalg af medicin på bordet, som beskriver en Kol-patient i en nøddeskal.
De 4 mure i det kvadratformede rum trykker sig længere og længere imod ham. Han føler sig presset til at gøre noget dumt, men kæmper imod og holder hovedet koldt. Det skarpe lys blænder hans øjne og gør det næsten umuligt for ham at se, hvad der foregår rundt omkring ham. Men det firkantede skrivebord foran ham er dog helt klart for hans skarpe synsvinkel. Han vender stolen med et kraftigt ryk og sidder nu direkte rettet ind imod den kolde, sorte, livløse væg, hvor alle hans bekymringer voldsomt begynder at vælte ud i hovedet på ham.
Hvad kommer der til at ske? Bliver han sigtet for noget han ikke har gjort? Hvornår kan jeg komme væk herfra? Desperat tager han fat i 2 af stolens 4 ben, og begynder at udtrykke sine tanker ved at bruge sine kræfter på at klemme hårdere og hårdere, indtil han til sidst må give efter pga. de røde mærker, der tilfældigt opstod i hans hænder, ligefrem er blevet til bloddryppende sår. Uden at tænke nærmere, folder han sine hænder i håb om, at der er nogen eller noget derude, et eller andet sted i det hindsiges. Måske et eller andet sted oppe i himlen er der en, der hører hans bøn. Hans bøn om at blive frelst for denne grusomme skæbne, der muligvis er ham i vente.
Det er gratis at oprette en konto