I denne opgave har jeg skrevet en fortsættelse til starten af novellen, som er skrevet i opgave 5.
[NAVN A]
12-03-2013
Mistanken: 5
Mathias ved ikke hvad man gør med ”sådan nogle som ham” på politistationen. De havde sikkert oplevet det før, at en ung og naiv dreng var blevet taget ind til afhøring. Sådan opførte de sig i hvert fald. De politifolk han havde set på gangene havde nikket og smilet til ham, som om de ikke følte, at han havde gjort noget.
Han blev ved med at vente. Det tog længere tid, end han havde regnet med. Måske var de allerede i gang med, at reservere en fængselscelle til ham? Han tænkte på hvad hans mor ville tænke, hvis hun vidste, at han var her. På politistationen til afhøring. Mon han nogensinde så hende igen, eller måske ville han bare blive glemt, som et andet udskud, som fx hans storebror der kom på sindssygeanstalten efter en overdosis. Efter det havde hans forældre ikke besøgt eller snakket med ham.
På en måde var Mathias glad for, at hans forældre ikke længere havde kontakt med hans bror, da han altid havde ønsket at være enebarn. For dengang da han var mindre, fik han ikke nok opmærksomhed. Hans forældre så ham altid som en klods om benet, og det gjorde det ikke bedre, at hans storebror havde klaret sig meget bedre i skolen(i hvert fald karaktermæssigt), end Mathias nogensinde kom til.
Det er gratis at oprette en konto