Teksten Tabernarren, som er skrevet i 2005 af Bent Haller handler om to stræbere, Morten og Brian. De to drenge vil mange nok betegne som dengser. De har ikke andet end skolen at gå op i, og de laver lektier dagen lang og deltager særdeles aktivt i timerne. Hvis en af dem svarer forkert, bliver han en tabernar. Der kommer en ny dreng ind i klassen. Han hedder Jens, og han rækker aldrig hånden op, men hvis læreren spørger ham om noget, så svarer han korrekt hver eneste gang. Morten og Brian, kan ikke holde Jens ud, fordi han netop er så dygtig, og tilmed får udleveret en matematikbog for ældre klasser. De mobber ham ikke direkte, men de fryser ham ud af klassen, så de mobber ham indirekte. Det ender med, at Jens endnu en gang flytter skole. De to stræbere, Morten og Brian ser Jens som en trussel, netop fordi de to hidtil har været de fagligt bedste i klassen, og nu kommer der en idiot, som han bliver beskrevet i teksten, ind i klassen og overtager deres trone. Dette er Morten og Brians syn på det, men som jeg læser det, er Jens blot interesseret i at modtage undervisning. Morten og Brian tillægger i løbet af teksten Jens ting, som slet ikke passer på den beskrivelse, som vi får af Jens. Et godt eksempel på det er: "Det blev for meget, for nu krævede læreren, at Jens skulle række hånden op ligesom de andre." Læreren forsøger at motivere Jens til at deltage mere aktivt i timerne. Det står helt klart for mig, at det aldrig har været Jens' ønske at brillere med sin klogskab, men sådan opfatter Morten og Brian det, og derfor bliver han nu stemplet som en blærerøv. Morten og Brian vender alle Jens' handlinger til noget fjendtligt, de kan bruge mod ham. De synes selv, at de er noget, men de er nu ved at blive pillet ned fra tronen, som de bedste i klassen, det bryder de sig ikke om.
Det er gratis at oprette en konto