Jeg skriver nu hjem efter 2 år for at fortælle om hvordan jeg har det.
Jeg kan jo lige så godt starte med at fortælle hvorfor jeg tog hjemme fra da jeg skulle ned for at købe mælk.
Altså havde jeg det bare ikke den der følelse i maven længere, altså følelsen af at det var det rigtige jeg gik og lavede det samme og samme hver dag, aldrig nogen forandring.
I lidt tid havde jeg gået og opbygget en drøm om at køre ned i gennem Europa bare uden nogen som helst ting, bare kører.
Drømmen voksede sig bare større og større til sidt blev jeg nød til at gøre det.
Jeg kunne ikke bare være hjemme i Danmark sidde i det samme ægte skab resten af mit liv, så jeg tog beslutningen om at leve min drøm ud. Jeg havde enlig ikke planlagt at det skulle være en speciel dag, så jeg sørgede for altid at have mit pas med til jeg var helt klar.
Det var så åbenbart den dag.
Jeg hævede nogle penge fyldte benzin på bilen og kørte.
Jeg vidste enlig ikke rigtig hvor jeg skulle køre hen til at starte med men besluttede mig for at køre mod Frankrig og tænkte så at je nok aldrig ville blive opdaget der. Jeg kørte ned i gennem Tyskland var lige en smut tur i Berlin for at prøve det men ellers kørte jeg bare ned af.
Det er gratis at oprette en konto