Skumring

Hun sad helt stille på sin seng og lyttede kun. Hun hørte nøglen blive skubbet hårdt i døren, som derefter gik op med et brag. Man kunne fornemme hans mange kræfter, blot på den måde døren blev åbnet på. ”Jeg er hjemme,” råbte han. Hun sagde ikke noget, og han sagde ikke mere. Fjernsynet blev tændt i stuen, han satte sig i sin lænestol. Hun rejste sig, talte til ti og gik ud af soveværelset, og videre ind i stuen, for derefter at skynde sig i dækning i køkkenet, og blot smide et lille ”hej,” men så heldig var hun dog ikke. ”Du ser træt ud i dag,” sagde han uden at kiggede nærmere på hende. ”Jeg synes ikke, du siger så meget for tiden,” sagde han, med en meget mere alvorlig stemme. Hun kiggede ned af sig selv og derefter op på ham. Han havde drukket igen. Hans øjne var røde og tørre, hans hår var sjasket og fedtet, og han havde ikke været i bad længe. Skægstubbene var vokset godt til, og tøjet var beskidt, han mindede hende om, hvor naiv hun var. Han mindede hende om det hver dag, og hun fortrød de valg, hun engang havde taget.